Frederiks - Viborg 50 km

Er du til socialt samvær og fælles oplevelser på grus i smuk natur og med nogle af Danmarks bedste depoter, så er vores gravelrute på 50 km fra Frederiks til Viborg skræddersyet til dig.

NYT I 2024: 4 NYE GRAVELRUTER

I 2024 udvider vi med fire helt nye gravelruter, som følger den traditionelle Hærvejsrute fra syd mod Viborg.

De nye gravelruter tager udgangspunkt i vores velkendte og populære MTB-ruter, som de deler startsteder og depoter med, men ruterne er ændret, så du får mere grus og stort set ingen rødder og singletrack.

Gravelruten fra Frederiks til Viborg på 50 km er for dig, der gerne vil nyde turen, den smukke natur og de fælles oplevelser på grusvejene, og som ikke kører for at komme hurtigt i mål. Ruten er spækket med highlights som Årestrup Plantage, Stendal Plantage og Dollerup Bakker inden den unikke afslutning på rød løber i Viborg.

Du kommer til at møde alt fra boulevard-grus til skovstier på den smukke tur til Viborg.

To gange i løbet af turen får du den helt særlige oplevelse at komme til et af vores nærmest ikoniske depoter, der ifølge vores deltagere er Danmarks bedste.

Ruten

Ruten foregår primært på grusveje, skovveje, stier og asfalt og er ikke teknisk svær. Men du kan møde lidt græs, løst sand eller mudder undervejs.

Du vil komme til at køre yderst minimalt på MTB-spor eller stier med rødder, for at ruten og depoterne kan hænge sammen.

Rutens længde kan variere 5 %.

SPAR 10% inden 1. juni 2024

  • Fra 1. januar til og med 31. maj 2024 = 310,5 DKK + gebyr
  • Fra 1. juni til og med 16. juni 2024 = 345,00 DKK + gebyr

Rabat for børn under 15 år: 100 kr. af den gældende pris

DGI Hærvejsløbet er et motionscykelløb, hvor vi lægger vægt på oplevelsen og socialt samvær undervejs. Tiden er ikke vigtig, så nyd turen.

Bemærk – rutevalget er målrettet gravelcykler, men det er også tilladt at køre på MTB. Det er også tilladt at deltage på E-bike.

Det får du:

  • Et rigtig motionscykelløb, hvor oplevelsen er vigtigere end tiden
  • Et unikt foreningsbåret event med mere end 900 frivillige
  • En smuk rute spækket med highlights
  • Lækker forplejning i to depoter
  • Let forplejning i startområdet
  • Startkuvert med energi
  • Finisher-foto ved fotovæg og medalje, når du kommer i mål
  • En mål-by uden for kategori – Viborg hylder dig

Ved tilmelding vælger du den startgruppe, der kommer nærmest dit niveau:

  • 1. Langsom (du forventer at ligge i det bagerste felt)
  • 2. Tager det roligt (du giver dig god tid)
  • 3. Moderat (du er i god form men fræser ikke af sted)
  • 4. Hurtig (du er i topform og giver den gas uanset terræn)

Starttider fordeles således, at de hurtige starter først og til sidst de langsomme. Dette for at give plads på ruten til alle.