Ocean Rescue Camp - Den Permanente i Aarhus - Uge 32
Velkommen til Ocean Rescue Camp 2025! Igen i år inviteres du med, når Aarhus 1900 Svømning, AGF Svømning og DGI afholder den sjoveste sommerskole!
Ocean Rescue Camp er en camp for vandglade børn og unge i alderen 8-15 år. Her bliver de budt på udfordrende og sjov træning med udgangspunkt i de færdigheder, som kystlivredderen skal beherske.
Når Campen er afsluttet, har deltageren kendskab til livreddende førstehjælp og selvhjælp, men Campen byder også på aktiviteter som dykning, beach-flag race og mange andre spændende strand- og havaktiviteter! Kystlivredningsudstyr som rescue boards, boogie boards, torpedoer, dykkermasker, svømmefødder, hjertestartertrænere, dukker og førstehjælps-udstyr vil være i brug hele ugen!
Campen afholdes af Ocean Rescue Camp-uddannede instruktører og professionelle, uddannede kystlivreddere for at give dit barn en sikker og autentisk oplevelse.
Vi tager udgangspunkt i det, du kan fra start med målsætningen om, at du igennem kystlivreddertræning bliver klædt på til at begå dig fornuftig på stranden og i havet.
Deltag på ORC BASIC, ORC ADVANCED ELLER KOMBINER DE TO OG VÆR MED HELE UGEN!
ORC Basis er begynderholdet og indeholder bl.a.
1. Intro til nye aspiranter og repetition for gamle
2. Intro til strand og sikkerhed
3. Fysisk træning: Test af aspiranter
4. Teori: Havet og førstehjælp
Hvem deltager på ORC BASIS?
Børn der kan svømme 100 m i bassinet og som har lyst til at lære mere om kystlivredning, og som har lyst til at være fysisk aktive og godt kan lide udfordringer.
ORC Advanced er holdet for øvede og indeholder bl.a.
1. Fysisk træning af øvede aspiranter: In and outs, running trials, havsvømning osv.
2. Brug af kystlivredderudstyr: rescueboard, let bådkendskab og torpedo bjærgning.
3. Afprøvning af teorien omkring hestehuller, strøm og fralandsvind, under sikre forhold.
4. Førstehjælp alene og med udstyr.
Vi er aktive på stranden fra 10.00-14.00 alle dage. Husk en stor madpakke.
Hvem deltager på ORC BASIS?
ORC Basic er som udgangspunkt adgangsgivende for ORC Advanced. Man skal dog være meget tryg ved vand for at deltage på Advanced. Deltagere, der ikke tidligere har været på ORC Basic, kan deltage på Advanced, hvis de er habile svømmere, dvs. de kan svømme over 1000m i bassin.
Mulighed for friplads
DGI tilbyder fripladser på idrætsskoler og ferieaktiviteter uden overnatning til børn og unge op til 25 år, hvor økonomisk støtte er en afgørende betingelse for deres deltagelse. Kontakt din DGI landsdel, og hør mere om mulighederne for en friplads (ingen vil kunne se, hvem der får fripladser). Læs mere på www.dgi.dk/friplads
Campen afholdes på Den Permanente og der er aktiviteter alle dage fra 10.00-14.00.