55 år har Poul Erling Christensen skænket til foreningsliv og dansk badminton. 2-3 gange om ugen er han mødt op til træning og bestyrelsesarbejde. Ambitioner har aldrig drevet værket. Lønnen har været at glæde andre. Som 84-årig er Poul stadig træner, selvom knæ og vejrtrækning ikke har det for godt. Men der er jo heller ikke nogen, der siger, han skal løbe en maraton, som Poul siger.
En af de mange spillere, som Poul har trænet er Jacob Oehlenschlæger. Samme Jacob, som trak Steen Thomsen til trænerhvervet. Ser du den røde tråd? 55 år med 2-3 dage om ugen, hvor der stået badminton eller foreningsarbejde i kalenderen. Det giver 159 dage årligt, og 8.745 dage i alt gennem hele Pouls liv. Smag lige på den!
Spørgsmålet er, hvorfor bruge så meget af sit liv på at være træner?
Fordi det er interessant at hjælpe andre med at få glæde ud af idræt. Det har været drivkraften hele vejen. Hvad end det er et barn, senior, ældre eller motionist.
Der er gået meget tid med det og gør det stadigvæk. Jeg trænede i Grindsted indtil sidste år. Nu har jeg kun FleksiFjer i Ribe og ældreidræt i tennisklubben i Ribe.
Har du nogensinde overvejet ikke at være træner?
Jeg har aldrig tænkt, at nu gider jeg ikke mere. Der har da været nogle, undskyld udtrykket, bøvlede spillere, hvor man tænkte, at det måske ikke gjorde noget, hvis de ikke kom næste gang, men de fleste har jeg kunnet styre med lidt venlighed og bestemthed.
Poul Erling Christensen
84 år og bor i Ribe
Træner på FleksiFjer i Ribe Badminton Club og ældreidræt i Ribe Tennis Klub
Tidligere regnskabsfører, presseofficer og afdelingschef i 40 år på Flyvestation Vandel
Har siddet i bestyrelsen og lavet frivilligt arbejde i 12 forskellige foreninger
Har været træner i hundeførerforening, tennis og badminton
Hvad er det for en glæde, det giver dig?
Det har aldrig været ambitionerne. Det lader jeg andre om. Det er glæden ved at kunne hjælpe de andre og så gør det da ikke noget, hvis de bliver bedre og kommer op i en højere række og spille. I min tid har jeg haft mange spillere, der er gået videre i højere rækker.
Jeg lærte Jacob Oehlenschlæger at spille badminton (tidl. tysk landstræner og nu ansat hos Badminton Europe, red.)
Det er jo skørt at sige, når det er ulønnet arbejde, men for mig har det været lønnen at se, at det man har haft med at gøre er lykkedes.
Hvad har de mange år i trænergerningen givet dig?
Glæden ved at glæde andre er det bedste jeg kan sige. Selvfølgelig får man også motion, og holder sig i gang på den måde. Hvis det er sådan, man har en glæde på det hold, man træner og kan glæde den enkelte spiller og se det lykkedes, er jeg gået glad fra hallen. Det kan godt være, man er træt og har ondt det ene og andet sted, men det går hurtigt over.
Hvor naturligt er det for dig at bruge tid på foreningsliv?
Det har været helt naturligt, og hvis nogen spurgte, om jeg kunne tænke mig at komme i bestyrelsen, har det været naturligt at gå ind i, når ellers man havde tænkt over det og taget familien med på råd. Alle de steder, jeg har været træner, har jeg selv opsøgt det. Det har været naturligt og en interesse at give en hånd med. Også at være med til at udvikle klubberne. Der er ikke grund til at spilde tid på noget, der ikke giver resultat.
At være træner og foreningsmenneske - hvor meget fylder det i dig?
Nu er det knap så meget, men ellers har det været 2-3 aftener om ugen. Det tror jeg nok, min kone vil sige, er meget. I mit første ægteskab, som varede indtil 1989, var min kone ikke interesseret i idrætsliv, ikke at det havde noget med skilsmissen at gøre. Så der var det knap så velset i huset.
Min nuværende kone deler min interesse for idræt, og vi har spillet sammen. Vi har haft en masse fornøjelse ud af det.
Poul Erling Christensens lange foreningsliv
Trænererfaring (fra 1965-)
- Badmintontræner (ungdom og senior) i Grindsted, Billund og Hejnsvig
- DGI amtsinstruktør, badminton. Udsendt til forskellige klubber
- Tennistræner i ældreidræt i Billund og Ribe
- Tennistræner i Vandel (seniorer og ungdom)
- Tennistræner i Billund (ungdom)
- Leder i ældreidræt i Billund (badminton og tennis))
- Leder af ældreidræt i Grindsted (badminton)
- Leder i ældreidræt i Ribe (tennis)
- Træner i Danmarks Civile Hundeførerforening (Grindsted/Billund afd.)
- Træner for motionister i Ribe og Grindsted (badminton)
Træneruddannelser
- DBF klubtræneruddannelse i badminton
- JTU klubtræneruddannelse i tennis
- DGI tennistræneruddannelse
- DcH træneruddannelse (hundefører)
- DGI amtsinstruktør i badminton
- Idræt for seniorer - Instruktøruddannelse i senioridræt (DIF)
Vis mere
Vis mindre
Hvilke råd vil du give til andre trænere?
Mød forberedt. Da jeg var uddannelsesleder og træner i Grindsted, stillede jeg krav til de unge trænere, at de skrev ned, hvad de ville træne. De skulle forberede sig til den enkelte session.
At møde frem og sige; hvad kan vi finde på i dag, synes jeg ikke om. Jeg har så sent som i dag gjort mig overvejelser om, hvad de skal prøve på mit FleksiFjer-hold. Forberedelse er vigtigt. Ikke bare i træning, men også i tilværelsen.
Hvor vigtig er træneruddannelse, og hvordan finder man trænere?
At få uddannet trænere har jeg sat meget højt og brugt meget arbejde på.
Hvis man kan se nogle, som har evner, må man gerne opfordre. Tal med dem. Ser du én, som passer sin træning og gør noget ud af det, så spørg; hvad siger du til at blive træner?
Som uddannelsesleder og på instruktøruddannelserne har jeg gjort meget ud af at sige, at de skal sørge for at få uddannet nogle spillere til trænerjobs.
Tiden går, og pludselig skal de unge have en videregående uddannelse og flytter fra byen. Så er det vigtigt at have de næste trænere klar i kulissen.
Mød Poul Erling, Birgitte og Steen. Tilsammen har de 126 års trænererfaring.
Foto: Colourbox/privat
