
Når børn introduceres til basketball fra en tidlig alder, øges chancen for, at de bliver i idrætten længere. Det gør arbejdet med de yngste til et oplagt sted at sætte ind, hvis flere skal blive, og tilbagegangen skal vendes.
Man skal ikke være bange for at gå i gang! Familiebasket kræver ikke, at man er basketekspert, og det behøver ikke være kompliceret. Det vigtigste er, at børnene har det sjovt, og at der er plads til alle. Det er et rigtig godt sted at bygge noget op fra bunden hos de yngste og for at fastholde medlemmer.

Har du spørgsmål, vil du sparre om idéer, eller mangler din klub et skud ny energi? DGI Basketball er altid klar til at drible med på dine tanker om udvikling, rekruttering og fede baskettilbud.