KICK! Mere bevægelse på din erhvervsskole

Styrk elevernes fællesskab og giv dem en bedre skoledag med mere bevægelse og skemalagt idrætsundervisning.

KICK er et lettilgængeligt koncept, som nemt kan tilpasses de individuelle forhold på din skole.

Grundmodellen består af tre elementer:

Undersøgelser viser, at:

  • erhvervsskoler, der etablerer sunde rammer for elevernes hverdag, oplever, at eleverne har bedre trivsel, er mere læringsparate og har lavere fravær (sundhedsstyrelsen) 
  • sundhed spiller en central rolle i forhold til elevernes gennemførelse af en uddannelse og i forhold til efterfølgende at kunne varetage og fastholde et job (sundhedsstyrelsen) 
  • fysisk aktivitet forbedrer indlæringsevne, sociale kompetencer og sundhed (DGI) 

1. Kompetenceudvikling af lærerne

2. Skemalagt idræt

3. Ung til ung-fællesskaber

Lærerne på din skole får et kompetenceløft med viden og redskaber, så de har forudsætningerne for at inddrage relevant bevægelse i undervisningen. Samtidig tilbydes eleverne ugentlig skemalagt idræt i tæt samarbejde med det lokale foreningsliv.

På den måde bidrager KICK til, at jeres erhvervsskole lever op til Erhvervsskolereformens krav om 45 minutters bevægelse på grundforløbene.

18 kommuner har i samarbejde med 20 erhvervsskoler deltaget i KICK. Nogle af forløbene er fortsat i gang. Hør reaktioner fra elever og uddannelsesledere på SOSU Nord og Roskilde Tekniske Skole.