Det batter at være Demensvenlig Idrætsforening

Kammerater! Det er dem, de gør det for:

”Vi ville hjælpe vores kammerater, som vi kan se, går og har nogle udfordringer med at huske og med at finde sig tilrette. Derfor tog jeg og fire andre fra klubben på kursus,” siger Per Frederiksen.

Han er træner i Tølløse Bordtennisklub, som er blevet Demensvenlig Idrætsforening – og Per Frederiksen er Demensven.

”Vi blev opmærksomme på, at vi i kraft af vores alder har forskellige forudsætninger for at spille. Som Demensven har jeg fundet ud af, at vi gør nogle ting rigtigt i foreningen og nogle andre ting kunne vi gøre anderledes og bedre for dem, som har demens,” siger han.

Nogle af klubbens medlemmer har oplevet hjerneblødninger, andre har problemer med at huske spillets regler og stiller ofte de samme spørgsmål.

Vi har medlemmer, som hver gang skal lære spillet forfra – og det er lige meget, for vi har haft nogle hyggelige timer

Per Frederiksen, træner i Tølløse Bordtennisklub og Demensven

Kaffe og damer, der lokker

Per Frederiksen var selv 63 år, da han sammen med et par jævnaldrende besluttede sig for at starte et seniorhold i Tølløse Bordtennisklub. Godt to år senere er klubben vokset fra otte til 64 medlemmer. Nogle af dem har symptomer på eller er diagnosticeret med demens.

”Vi får særligt ros for, at vi er gode til at minde hinanden om, at vi skal mødes. Hvis der én, som udebliver et par gange, så ringer vi ham op og hører ad, hvordan det går. Ofte har han bare glemt det. Og jeg har én, som jeg møder op hjemme hos, for han glemmer det, selvom jeg ringer dagen før,” siger Per Frederiksen.

Seniorholdet træner tre gange om ugen i to timer. Udover at slå til den lille hvide bold, går meget af tiden med at drikke kaffe og snakke.

”Det er mindst lige så vigtigt, at vi drikker kaffe. Her kommer folk ud og får snakket – og for én af mine kammerater er det udsigten til en snak med de søde damer på holdet, der lokker ham afsted. Det er også en vigtig lektie, som Demensven: At finde frem til, hvad der motiverer ham eller hende til at komme,” siger Per Frederiksen.

Nyt spil hver tirsdag

Der kan være mange barrierer for at møde op i en idrætsforening, hvis man er ramt af demens. Irritation, uro og forvirring over, hvor man befinder sig, er nogle af dem. Andre ønsker ikke at udstille sine skavanker og udfordringer.

Derfor har Tølløse Bordtennisklub som noget nyt startet et hold, hvor en håndfuld medlemmer, som er hårdere ramt af demens, kan komme og spille.

Hvis der én, som udebliver et par gange, så ringer vi - ofte har han bare glemt det

Per Frederiksen, træner i Tølløse Bordtennisklub og Demensven

”Når de undskylder og siger, at de ikke kan tælle point eller huske spillet, så siger jeg ’pyt, jeg skal nok tælle’. Vi har medlemmer, som hver gang skal lære spillet forfra – og det er lige meget, for det vigtigste er, at vi har haft nogle hyggelige timer,” siger Per Frederiksen.

Vær en kammerat og sig det

En stor del af successen bag Tølløse Bordtennisklubs arbejde med at blive demensvenlig ligger i, at de dyrker det værdige menneskesyn.

”Vi behandler hinanden, som vi gerne selv vil behandles. Der er lynende intelligente mennesker, som bliver ramt på hukommelsen. Derfor dyrker vi det, som vi kan huske – og hvis man er dygtig til at fortælle historier fra gamle dage, så lytter vi og siger pyt, når samme person ikke kan huske, hvor træningslokalet ligger,” siger Per Frederiksen.

Ifølge ham skal man ikke være bange for at italesætte begyndende demens:

”Jeg synes godt, at du kan gøre din kammerat opmærksom på, hvis han har begyndende symptomer, for der findes medicin, som kan afhjælpe det. Men gør det på en værdig måde og udvis forståelse,” siger Per Frederiksen.