Få en friplads på DGI’s idrætsskoler

Sammen med landets idrætsforeninger giver vi 2 fripladser på alle idrætsskoler til børn og unge af vanskeligt stillede forældre.

Hvem kan få friplads?

DGI tildeler fripladser til børn og unge op til 25 år af vanskeligt stillede forældre, hvor økonomisk støtte er en afgørende betingelse for deres deltagelse. Fripladsen tildeles på baggrund af en kort begrundelse for barnets/familiens behov for støtte, og der kræves ikke dokumentation for husstandens økonomi eller lignende.

Ved tildelingen ser vi på det enkelte barns situation og behov. Måske modtager forældrene kontanthjælp eller SU? Måske er der mange børn i familien og ikke så stor indtjening? Ingen udfordring er ens, og vi vurderer behovet hos den enkelte.

For at det bliver en god oplevelse for alle, skal de, der får friplads, kunne deltage på idrætsskolen sammen med resten af børnegruppen uden særskilt støtte. Der er dygtige instruktører på idrætsskolerne, som sikrer gode oplevelser og fællesskab for alle. 

Der tilbydes én friplads per person i en ferieperiode. Tilbuddet om friplads er gældende for deltagelse på idrætsskoler og ferieaktiviteter uden overnatning i alle ferieperioder.

Hvem kan indstille?

Frivillige eller fagpersoner tæt på familien kan indstille et barn eller en ung til en idrætsskole med friplads. Der er to fripladser på alle DGI-idrætsskoler. 

Hvordan indstiller jeg et barn eller ung?