Bliv DGI Certificeret Dagplejer & Børnepasser

Gør din dagpleje eller private pasningsordning til et attraktivt valg for forældre ved at sætte idræt, leg og bevægelsesglæde øverst på dagsordenen.

Idræt, leg og bevægelse er sjovere, når børn føler glæde ved at bevæge sig og har gode forudsætninger for at være med.

DGI tilbyder et bevægelseskoncept målrettet kommunale dagplejere og private pasningsordninger, der skaber optimale rammer for en sjov, aktiv, tryg og udviklende hverdag for børnene.

Konceptet tager udgangspunkt i et tydeligt fagligt fundament om kropslig dannelse. Din institution eller pasningsordning får værktøjer, så I kan arbejde med at udvikle børnenes fysiske kompetencer, kropsbevidsthed, selvtillid og motivation gennem positive bevægelsesoplevelser i et trygt, anerkendende og motiverende miljø.

Sådan bliver du DGI Certificeret dagplejer og børnepasser - se de spændende temaer. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler

For at forebygge motoriske vanskeligheder anbefaler Sundhedsstyrelsen en aktiv hverdag for børn i alderen 1 – 4 år. 
Styrelsen anbefaler:

  • At lade børn afprøve nye, forskellige bevægelser
  • At de ikke må sidde for længe i høj stol og klapvogn ad gangen
  • At de skal tilbringe så lidt tid som muligt foran en skærm.

Som DGI Certificeret Dagplejer og Børnepasser får du: 

  • En stærk profil som dagpleje eller privat pasningsordning med fokus på leg, bevægelse og trivsel.
  • Et attraktivt pasningstilbud til børn og forældre med en holdning til motion, trivsel og sund livsstil.
  • Viden og inspiration, der gør det lettere at integrere fysiske lege og bevægelsesaktiviteter i hverdagen.
  • Nye ideer til leg og bevægelse – både ude og inde.
  • Et stærkt netværk med andre DGI certificerede dagplejere og børnepassere.
  • Viden om fysisk aktivitet, børns udvikling og trivsel.

Bliv DGI Certificeret Dagplejer og Børnepasser fordi:

Du kan være med til at skabe sunde, glade og robuste børn og forebygge trivselsproblemer senere i livet ved at:

  • Motivere børnene til at være fysisk aktive
  • Give børnene glæden ved bevægelse
  • Stimulere børnenes fysiske udvikling  

Du spiller en afgørende rolle

Den pædagogiske tilgang og det sociale miljø er afgørende faktorer, hvis idræt, leg og bevægelse skal fungere som et redskab til at skabe trivsel og motivere børn til at vælge et aktivt liv.

Det handler om at gøre det rigtigt, hvis alle skal være med.

Mere end 500 skoler, institutioner, dagplejere og børnepassere er allerede DGI certificerede. Skal din dagpleje eller private pasningsordning være den næste? 

Læs, hvordan din dagpleje eller private pasningsordning bliver DGI Certificeret.