Skydeidræt er gavnligt for børn med ADHD

Børn og unge med ADHD får styr på sind og krop, når de går til skydning, siger klinisk børnepsykolog.

Børn og unge med ADHD får styr på sind og krop, når de går til skydning, siger klinisk børnepsykolog

En af de store udfordringer for projektet ”FOKUS – ro og koncentration gennem skydeidræt” har været at berolige udenforstående, der er bekymret for at lære børn med ADHD at håndtere skydevåben. ”En farlig cocktail” er folks umiddelbare reaktion, men den bekymring deles ikke af børnepsykolog Christian A. Stewart-Ferrer fra Odense Kommune.

"Det er ikke farligt, men derimod gavnligt at lære denne gruppe børn og unge præcisionsskydning. For at lære det, skal de vide, hvordan deres krop fungerer og have styr på vejrtrækning og puls," forklarer han og tilføjer:

"Deres sind og krop skal være i fuldstændig balance, og hvis der ikke havde været skydevåben indblandet, ville vi kalde det mindfulness."

Han understreger, at børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser næppe vil føle sig til rette i et yogalokale i stramtsiddende tøj og med lavt aktivitetsniveau. Omvendt er det i skydning, hvor der er kontant afregning, når de skyder efter en skive og straks derefter kan se, om de har ramt.

"Det siger puf, og så er der direkte feedback. Det er noget, der virker godt på den gruppe unge. Mens de er i gang med at mestre at ramme, er de også i gang med at udvikle mere ro, og kan arbejde på at gøre det til en tilbagevendende ting, som kan bruges i andre sammenhænge," siger den kliniske børnepsykolog.

Det er her, lærere, pædagoger og forældre skal være klar til at støtte op og guide de unge.

"De kan ikke nødvendigvis selv overføre strategien. Men hvis voksne guider dem aktivt og løbende, kan de lære at bruge kontrollen over kroppen og roen fra skydningen i andre sammenhænge," mener Christian A. Stewart-Ferrer.

Del af foreningslivet

FOKUS-projektet kan give mulighed for, at unge med opmærksomhedsforstyrrelser får trænet deres sind og krop så meget, at de kan overføre deres færdigheder fra skydningen til andre ting.

Projektet kan også være med til at sluse de unge ind i foreningslivet, hvis de også begynder at gå til skydning på klubaftner. For mange vil det være positivt at blive en del af fællesskabet i en idrætsforening. Et sted, hvor de ikke bliver nedgjort, og hvor de optræder på lige fod med andre. I løbet af et FOKUS-forløb bliver børnene meldt ind i foreningen, og dermed er vejen ud til foreningens almindelige hold banet.

Ofte synes andre, det er svært at være sammen med unge, der har opmærksomhedsforstyrrelser. Men alle har et naturligt behov for at høre til nogen steder. FOKUS arbejder derfor også med at skabe gode relationer.

"At være en del af en forening må dog ikke være tvang, men skal være et tilbud til de unge. For mange vil det have stor betydning at skabe et tilhørsforhold til klubben og blive en del af flokken," siger den kliniske børnepsykolog Christian A. Stewart-Ferrer.

Han tilføjer, at FOKUS-projektet på denne måde netop går ind og tager et ansvar for disse børn.

Essensen i ADHD er…. Hov, se, der er et egern!

Børnepsykolog Christian A. Stewart-Ferrer

Under kontrollerede forhold

Også skytteforeningerne tager deres ansvar alvorligt, når de skal lære unge med ADHD og andre opmærksomhedsforstyrrelser at skyde. En vigtig del af instruktionen handler om sikkerhed, og hvordan man omgås våben på en ansvarlig måde.

"Det er jo ikke wild west shoot-out, der praktiseres ude i skytteforeningerne. Tværtimod er det rolige omgivelser, hvor man lærer omhyggelig præcisionsskydning under kontrollerede forhold," siger Christian A. Stewart-Ferrer.

Derfor er han heller ikke bange for, at børn og unge med ADHD lærer at bruge skydevåben i et land, der har en af verdens strengeste våbenlovgivninger. At lære præcisionsskydning og kontrol af sind og krop kan netop være med til at holde dem ude af kriminalitet.

At det ofte har været fremme i medierne, at en del fængselsfanger har ADHD, hænger ikke kun sammen med, at de har svært ved at styre deres impulser, men langt mere med, at deres personligheds udvikling er blevet afsporet.

"Det er jo ikke den medfødte ADHD, der får dem i fængsel, men derimod den manglende behandling af ADHD’en. Det medfører nemlig en manglende evne til impulskontrol, som kan bringe én i fedtefadet. Men det er allermest den efterfølgende personlighedsudvikling, der er problemet. De fleste i fængslerne har en personlighedsforstyrrelse," siger psykologen.

Han tilføjer, at hvis mennesker konstant og markant bliver misforstået og gjort forkerte, vil de begynde at udvikle en personlighedsforstyrrelse. Børn og unge med ADHD oplever ofte at blive misforstået, og hvis de føler sig uønskede i samfundet, kan det skubbe til en uheldig udvikling, hvor de ender med at have en personlighed, der føler sig i krig med resten af verden.

Psykologen er overbevist om, at risikoen for at blive tiltrukket af bandemiljøer og kriminalitet netop vil være større, hvis de unge ikke har været med i FOKUS-projektet.

"Evnen til selvregulering og det at føle sig grundlæggende accepteret som menneske er afgørende for at få et nogenlunde harmonisk liv. Derfor er især denne form for idræt en af de sikreste veje til at undgå at komme ud på et skråplan," siger børnepsykologen, der har forsket i skoleskyderier rundt om i verden.