Gymnastik i DGI

Vi vil sætte bevægelsen først og skabe Danmarks mest attraktive gymnastikunivers

Det aktive liv er førsteprioritet, fra det første møde med gymnastikken til den fortsatte gang i de danske gymnastikforeninger som barn og ung, voksen og senior. Vi mener, at gymnastik kan dyrkes af alle – hele livet – når vi sætter fællesskab, idræt og leg i centrum.

Find en forening nær dig

Mere end 1.000 foreninger fordelt i hele Danmark tilbyder en lang række hold inden for børne-, familie-, spring-, rytmisk- og motionsgymnastik. 

Det aktive liv kommer i mange former, og der et utal af muligheder for bevægelse – også i fremtiden. Den udvikling vil vi sikre med en høj faglighed i gymnastikforeningerne igennem et stærkt samarbejde med instruktører og frivillige. Vi støtter aktivt op om initiativer og indsatser, der danner grobund for attraktive gymnastik- og  motionstilbud – for alle.