Roland, 300 km landevej: Derfor vender jeg altid tilbage til DGI Hærvejsløbet

Når startskuddet lyder i Flensborg til DGI Hærvejsløbets længste rute, har det traditionelt altid været med Roland Christiansen på startstregen.

Han har deltaget mere end fem gange og aldrig kørt andre ruter end den længste fra grænsen til Viborg. Men hvorfor blive ved med at vende tilbage til det samme løb? For Roland Christiansen handler det om tre ting.

”Der er gode ruter med enormt fin vejvisning, og sikkerheden er tænkt ind. Og så må man aldrig gå ned på depoter. Det må gerne være en oplevelse at komme til et depot, så depotfolkene skal være i godt humør. Det er vi, der kommer, og vi bliver i godt humør af at møde dem. Det synes jeg, DGI Hærvejsløbet er rigtig gode til,” siger han og tilføjer:

”Og vi går i stort set alle depoter. Det er vigtigt, at vi får fyldt noget i tanken.”

Forbedrer hele tiden løbet

Selvom Roland Christiansen hver gang har deltaget på den længste distance, glæder han sig over, at der løbende bliver udviklet på løbet. Både på de eksisterende ruter og med tilføjelsen af nye ruter.

”DGI Hærvejsløbet har hele tiden optimeret ruten, og det er et tegn på, at man insisterer på at forbedre sit løb. Man bliver aldrig færdig med at udvikle løbet og gøre det bedre, og det glæder jeg mig over. Det er noget, rytteren ser,” siger han.

Roland Christiansen plejer at deltage med en gruppe fra Vejle, der kalder sig Tonserne. Det er et uofficielt netværk for mænd i alle aldre, der traditionelt træner op og deltager i løbet sammen. For dem handler DGI Hærvejsløbet om det sociale.

”Vi vender altid tilbage på grund af udfordringen, fokusset på kammeratskab og den gode stemning hele vejen. Jeg rækker bare hånden op og spørger, om vi ikke skal afsted igen, og så plejer folk at hoppe på.”

”Jeg kan bare ikke forstå, at der aldrig er medvind! Der må snart komme et løb med 10 sekundmeter lige fra Kruså,” griner han.

Alle skal med hjem

Roland Christiansen cykler selv på den gode side af 10.000 kilometer om året, men de fleste i gruppen har cyklet et sted mellem 3.000 og 4.000 kilometer, når DGI Hærvejsløbet skydes i gang. På trods af alders- og niveauforskelle holder gruppen sammen hele vejen til Viborg.

”Vi kører det socialt. Vi kommer da udover stepperne, men vi skal have alle med hjem. Det er helt legitimt at sige, at vi lige kører en kilometer i timen for stærkt, og så sætter vi farten ned. Ingen skal efterlades derude. Vi er et hold,” siger han.

Stemningen i gruppen er fantastisk, når holdet krydser målstregen sammen i Viborg, og det skal nydes sammen med de andre deltagere på Paradepladsen, fortæller Roland Christiansen.

”Vi plejer at bruge god tid i målområdet til at nyde et par gode øl bagefter. Det er en vigtig del af det. Man har det rigtig godt, når man sidder der i Viborg og føler sig på toppen af verden, fordi man har klaret det hele. Så slutter vi dagen godt af sammen med det, der også hører til.”