Etape Møn 2024

Hvornår
29. jul kl. 18:00 - 2. aug 2024 kl. 21:00
Hvor
Flere steder på Møn, x, 4780 Stege, Danmark
Hvem
Udøvere, 6 - 99 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
202423064000

Etape Møn er motionsløbet for dig, der har hang til terrænløb, smukke naturoplevelser og en hyggelig atmosfære.

Etape Møn afholdes fra mandag – fredag i uge 31 (d. 29. juli - 2. august 2024).  

Velkommen til ”Danmarks langsomste etapeløb”

Etape Møn byder deltagere på alle niveauer velkommen til en uge fyldt med udfordrende og varierede oplevelser i Møns smukke natur. Hver aften byder på en ny rute, og den fulde oplevelse får du ved at deltage i alle fem etaper svarende til maratondistancen på 42,195 km.

Vi kalder Etape Møn for ”Danmarks langsomste etapeløb”. Alle etaper bringer nemlig deltagerne helt tæt på naturen, og ruterne udvælges nøje, så vi sikrer masser af løb og gang på skovstier, trailspor, sandstrand, stenstrand og ikke mindst de barske stigninger ved Møns Klint og Mandemarke bakker. Der sættes med garanti ikke personlige hastighedsrekorder til Etape Møn, men til gengæld får du en række unikke oplevelser på kanten af naturen.

Etape Møn er Danmarks eneste etapeløb, hvor du også kan gå præcis de samme fem etaper. I 2023 benyttede en rigtig pæn flok deltagere sig af denne mulighed og vi håber, at endnu flere vil gå med i 2024.

Du kan også tilmelde dig tre valgfrie etaper eller udvælge netop den ene etape og oplevelse du er mest nysgerrig på.

Kun 300 startnumre til salg: 
For at sikre den intime løbsstemning, tage hensyn til slid på naturen samt at sikre deltagerne de nære naturoplevelser er der max. 300 startnumre til salg. Så køb dit startnummer i god tid.

De fem etaper: 
Vi kan endnu ikke offentliggøre de fem etaper for 2024 da vi arbejder hårdt i kulissen med at finde spændende ruter, og sikre de nødvendige tilladelser hertil.

Men vi kan godt afsløre, at vi pønser på flere nye bekendtskaber samt et gensyn med en ”gammel” rute fra 2018.

Vi forventer, at have de fem ruter endeligt på plads i løbet af foråret 2024. 
 
Alle etaper skydes i gang kl. 18.30 for løberne, mens deltagere der skal gå ruterne sendes afsted kl. 18.00. 
 
De fem etaper planlægges og arrangeres i samarbejde med de lokale idrætsforeninger fra GT Bøgestrømmen, Østmøn FK, Bogø IF, Møns Cykelklub, Møns Løbe – og Motionsklub og Fanefjord IF. 
 
Præmier og medaljer: 
Alle deltagere i fredagens afsluttende etape får en unik Etape Møn medalje.

Efter fredagens sidste etape kåres vinderne af de enkelte alderskategorier for løbere, der har deltaget i alle fem etaper. 

Fredagens afslutning: 
Efter fredagens etape afholdes traditionen tro en hyggelig og uformel afslutning, hvor Fanefjord Skovpavillon tilbyder spisning til aldeles fordelagtige priser.

I forbindelse med afslutningen kåres vinderne af de respektive alderskategorier for løbere, der har deltaget i alle fem etaper. 
 
For dig, der vil gå Etape Møn: 
Som i 2023 er mulighed for at gå præcis de samme ruter og etaper, som løberne i årevis har været så glade for.

De tilmeldte på gå-distancen sendes afsted 30 min. før løberne (kl. 18.00), men følger ellers præcis den samme rute og mange vil opleve at komme i mål sammen med en stor del af løbene.

Der tages ikke officiel tid på deltagerne, men deltagerne får fortsat et startnummer og en medalje som alle andre.

Deltagerprisen er halvdelen af, hvad løberne betaler svarende til 300,- for alle fem etaper. 
 
For dig, der vil deltage i tre etaper: 
år du tilmelder dig tre etaper kan du selv bestemme hvilke tre etaper du ønsker, at deltage i. Uanset om du skal gå eller løbe. 

Løberne tilmeldt tre etaper får naturligvis registreret en officiel tid, men kan ikke indgå i en samlet konkurrence/stilling, da de gennemførte etaper vil variere i distance, sværhedsgrad osv.

Der er medalje til alle, der deltager på tre etaper – uanset om du går eller løber. 
 
Tidsgrænser: 
ver aften pakker vi ruten samt start – og målområdet når sidste deltager er i mål og senest kl. 20.30. Det betyder en tidsgrænse på to timer for løbere og 2½ time for gå-folket. 
 
Priser og tilmelding: 
Løb Etape Møn  - fem etaper 600,- 
Løb Etape Møn -  tre etaper 375,- 
Løb Etape Møn - enkelte etaper 135,- 
Gå Etape Møn – fem etaper 300,- 
Gå Etape Møn – tre etaper 190,-  
Gå Etape Møn – enkelte etaper 75,-

Eftertilmelding kan foretages på dagen frem til 30 min før starten

Ved bestilling kan du tilkøbe en lækker Etape Møn t-shirt. Prisen er 230,- og t-shirten kan tilkøbes frem til d.18/06-2024

Turneringsregler: 
Læs mere om alderskategorier og andre løbsregler HER 
 
Tidligere års resultater: 
Resultater 2023 se HER 
Resultater 2022 se HER 
 
Ved tilmelding accepterer du, at deltagelse sker på eget ansvar samt at billeder og video fra løbet må bruges i markedsføringen af Etape Møn. Ønsker du ikke, at dine billeder anvendes kontakt da DGI Storstrømmen inden løbets start.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer