Bliv danseinstruktør

På DGI’s Danseinstruktørkursus bliver du klædt på til rollen som underviser af et dansehold.

Om kurset

Danseinstruktørkurset er et grundkursus i dans. Det tager udgangspunkt i Rudolf Labans bevægelseslære, som handler om, at den enkelte selv skal finde sin egen dans.

Vi arbejder i teori og praksis med danselege, underviserrollen, opbygning af sæsonen og dansetimen.

Du får bl.a.:

  • Undervisningsteknikker
  • Redskaber til at sikre et godt holdfællesskab
  • Viden om sæsonplanlægning
  • Opbygning af dansetimen
  • Sammensætning af holdkoreografi
  • Musikteori

Adgangskrav

  • Det vigtigste er, at du har lyst til at undervise i dans
  • Derudover henvender kurset til personer, som ikke før har undervist hold eller som gerne vil udvikle sine kompetencer som instruktør.
  • Ingen erfaring er påkrævet -  og al erfaring uanset stilart er velkommen.

Eksamen og fuldførelse

Kurset indeholder ingen eksamen, men alle kursister skal undervise hinanden, inden for deres egen stilart. Det gøres ved brug af de redskaber, som er blevet lært i løbet af kurset. Du afprøver derved, hvordan du i praksis benytter de teoretiske redskaber, der er blevet gennemgået.

Feedback af den enkeltes fremlæggelse gives af både kursister og underviser.

Kurset inkluderer overnatning og forplejning på kursusstedet.