Konflikthåndtering i foreningen - ledelses- og bestyrelsesniveau

Hvornår
22. maj 2024 kl. 18:30 til 21:30
Hvor
DGI Nordsjællands Mødelokale, Frederiksværksgade 16, 3400 Hillerød, Danmark
Hvem
Udøvere, 15 - 100 år, begynder, letøvede, øvede
Trænere, 16 - 100 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
202418853005

Der findes ikke noget Quick-fix til at løse en konflikt, men alle konflikter eller uenigheder har elementer, som vi kan lære at se efter, genkende og forholde os til. 

Vi veksler mellem oplæg og drøftelse. Vi vil se på fortællinger, deltagerne selv bringer frem. Vi dekonstruerer og forsøger at sætte dem i et teoretisk perspektiv for at forstå deres universelle indhold og dermed gøre dem meningsfyldte og genkendelige, til næste gang vi møder "det grimme ansigt".

Konflikters væsen har særlige kendetegn, som vi møder i familien, på arbejdspladsen eller i vores foreningsliv. Derfor kommer vi også til at se på, hvem du er i konflikten og hvordan du agerer i konfliktrummet. Med den vinkel bliver der således fokus på vores forskellige personlige tilgange, hvilket er ret afgørende, når vi håndterer konflikter.

Kursets formål: 

Kurset i konflikthåndtering har som mål at gøre dig bevidst om konflikters væsen og mulige måder at handle på eller ...... ikke at handle på, når de opstår. Vi bliver aldrig helt færdiguddannet i at håndtere konflikter, så her åbner vi døren til en spændende disciplin og et sundt redskab til din hverdag.

Målgruppe

Bestyrelsesmedlemmer og øvrige foreningsmennesker med ledelsesansvar.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer