Åbent dagtilbud

Åbent dagtilbud introducerer børnehavebørnene for idræts- og foreningslivet, mens de går i børnehave og i trygge rammer sammen med pædagogerne. Det gavner både børnehave og idrætsforeningen.

Kunne din institution tænke sig at få mere bevægelse ind i hverdagen for både børn og ansatte?

Eller er du leder eller træner i en idrætsforening, som drømmer om at komme tættere på alle børnene og forældrene i den lokale børnehave?

Så er åbent dagtilbud er projekt for jer!

Åbent dagtilbud er et samarbejde mellem lokale institutioner og idrætsforeninger, der har til formål at introducere børnehavebørnene for idræts- og foreningslivet i institutionstiden. På den måde nedbrydes eventuelle familiære eller økonomiske barrierer for idrætsdeltagelse.

Denne tidlige introduktion til foreningslivet øger også chancerne for, at børnene bliver eller forbliver en del af idrætsforeningen efter projektets afslutning.

Vi har allerede hjulpet en række institutioner og foreninger i gang med et samarbejde - skal vi også hjælpe din? Så kontakt os.

Vi kan kun vise dig indholdet her, hvis du accepterer marketing-cookies. Ret dine cookie-indstillinger