Nomineret til årets Idrætsforening: Grindsted Gymnastik & Idrætsforening

Det er blevet tid til at præsentere de tre nominerede til årets Idrætsforening 2024 i DGI Sydvest. Her kan du møde Grindsted Gymnastik & Idrætsforening

Hvem er Grindsted Gymnastik & Idrætsforening

Grindsted Gymnastik & Idrætsforening (GGIF) består af GGIF Håndbold, GGIF Fodbold og GGIF Gymnastik.

I Grindsted Gymnastik & Idrætsforening vægter de, ansvarlighed, engagement, fælleskab, kvalitet, rummelighed og åbenhed øverst og derfor er disse ord også foreningen værdigrundlag. 

ANSVARLIGHED, over for de fælles fysiske rammer og for hinanden. ENGAGEMENT i arbejdet, som er præget af lyst, hjælpsomhed og opbakning. FÆLLESSKAB med sjove, sportslige, sociale aktiviteter og oplevelser. KVALITET skabt med en seriøs og troværdig indsats, gode rammer og tilbud i stadig udvikling. RUMMELIGHED med respekt for hinanden – uanset alder, evner og baggrund. ÅBENHED båret af positiv dialog og medindflydelse.

Indsatser i 2023 hos Grindsted Gymnastik & Idrætsforening

Grindsted Gymnastik & Idrætsforening har et stort fokus på, at børn og unge skal være en del af et aktivt fællesskab, og der skal være plads til alle. 

I indeværende sæson har GGIF har en medlemsfremgang på 300 medlemmer, hvilket svare til 20 procent ift. 2022, hvilket skyldes deres mange initiative i 2023: 

  • GGIF Gymnastik har i en årrække kæmpet for at få lavet en kombineret spring-/motorik og kampsportshal i Magion, som kan være med til at folde gymnastikken endnu mere ud i Grindsted. Det lykkes dem, og foreningen har været med i hele processen med alt lige fra de første tegninger til fundraising. Det hårde arbejde gav resultat og centret stod færdigt sidste forår.
  • GGIF har startet et ungeudvalg op med nogle af foreningens unge instruktører. Ungeudvalget har til formål at lave arrangementer og andre tiltag for andre unge, så foreningen kan blive ved med at være en attraktiv forening for de unge.
  • I GGIF Håndbold har de opnået et imponerende antal på 72 udvalgsmedlemmer, trænere og ledere, hvoraf de 30 af dem er under 25 år. Det bevidner at foreningen har et stærkt fundament af engagerede individer, der driver og støtter aktiviteterne på alle niveauer.
  • I efteråret 2023 indledte GGIF Håndbold en spændende sammenslutning med det lokale Lykkeligahold, hvilket har udvidet foreningens rækkevidde og potentiale for at tiltrække nye medlemmer og styrke det lokale håndboldsamfund. Denne sammenslutning signalerer også et fokus på at gøre noget godt for en foreningsuvant målgruppe.
  • GGIF Håndbold har for nylig været vært for et afslutningsstævne ved DGI Sydvest, hvor hele 58 hold var tilmeldt. 16 af holdene kom fra Grindsted, hvilket vidner om, at foreningen har den største børneafdelingen i Billund.
  • I GGIF Fodbold har de haft et stort fokus på, hvad de motiverer deres medlemmer til at dyrke fodbold og hvad der gør, at de vil kom igen og igen. Derfor vælger de at inddrage foreningens medlemmer i deres udvikling, så de får den mest attraktive forening. Særligt har de et stort fokus på at være en børneklub og derfor er det også stærkt at se, at foreningens medlemstal har positiv fremgang i denne alder. 

Hvordan kan du stemme på Grindsted Gymnastik & Idrætsforening, som årets Idrætsforening?

Afstemningen foregår via Facebook på DGI Sydvests Facebook-side, og alle kan aflægge én stemme. Afstemningen åbner mandag d. 8/4 kl. 12.00 og lukker søndag d. 21/4 kl. 12.00.

Vinderen bliver offentliggjort på årsmødet d. 22/4 2024.