LED Målur DGI Sydøstjylland

Hold styr på tiden med vores store LED-ur, som både giver mulighed for tidtagning og count down.

Med LED-uret får I professionel tidtagning til alle jeres løb, hvad enten I afholder motionsløb, cykelløb eller andre arrangementer, hvor I har brug for præcis og let tilgængelig tidtagning.

Uret kan aflæses fra begge sider og måler 130 x 33 cm. Tallene er 18 x 10 cm og nemme at se – også på længere afstand. 

Uret står på fødder i letvægtsmateriale. Det betyder, at det er nemt for jer at transportere og flytte rundt på uret. Når I har placeret uret det ønskede sted, skal der lægges ballast på foden, så uret ikke vælter i vinden.

Priser
Pris medlemsforeninger 300 kr.
Pris øvrige: 500 kr.

Vær opmærksom på, at der vil blive tillagt moms på de angivne priser.

Kontakt
Har I yderligere spørgsmål om brugen af uret eller leje heraf, kan I kontakte David Stoltenborg, idrætskonsulent løb på tlf. 79 40 44 07 eller mail david.stoltenborg@dgi.dk.