Fleksibilitet gør det attraktivt at være ung instruktør i Haverslev Gymnastikforening

Giv de unge mulighed for at have afbud og gør det mere fleksibelt at være frivillig. I Haverslev giver konceptet så stor succes, at de har været nødt til at sige nej til flere instruktører.

Ellen Bak kører hver uge fra Aalborg til Haverslev for at være frivillig instruktør. For hende gør miljøet og det øgede fokus på fleksibilitet forskellen.

1,2 km fra Motorvejsafkørsel 33 på Nordjyske Motorvej ligger Himmerlandscentrets Idrætsefterskole, hvor gymnastikafdelingen i Haverslev IF har deres ugentlige træninger. Lokalsamfundet er ikke stort, men alligevel er den lokale gymnastikforening velkendt i det nordjyske. De har nemlig fundet en model, der tiltrækker instruktører i en grad, der giver genlyd i gymnastikkredse.

Konceptet er på papiret simpelt: Som instruktør i foreningen skal der være plads til også at kunne melde afbud til en træning uden dårlig samvittighed. Derfor er der flere instruktørhænder på holdet, end der er brug for, så der er mulighed for at kunne melde afbud til en træning i ny og næ.  

”Vores instruktører kan drukne i det som frivillig, hvis der ikke er plads til at melde afbud engang imellem. Vi bliver alle ramt af sygdom eller en danskstil, der bliver påbegyndt for sent, og med det her tiltag, hvor vi sikrer nok hænder, giver det overskud på en anden måde hos vores instruktører,” fortæller Marie Nordskov Nielsen, der er kasserer i Haverslev Gymnastikforening.  

Instruktør kører fra Aalborg til Haverslev 

En af de unge instruktører i Haverslev Gymnastikforening er Ellen Bak på 25 år. Til daglig bor hun i Aalborg, men er vokset op i Haverslev og lokalområdet. Det gode miljø i foreningen og de ekstra hænder har været en vigtig grund til, at hun fortsætter med at være instruktør i Haverslev, på trods af køreturen på 30 minutter hver vej.

”Vi er frivillige i fritiden, og det må man ikke tage fra os. Sætter foreningen høje og rigide krav, så påvirker det negativt. I Haverslev er der ikke nogen, der ”bøffer” mig i hovedet, hvis jeg ikke kan komme til træning, og det er rigtig rart,” siger Ellen Bak, der har været instruktør i foreningen de seneste mange år, og fortsætter:

”Men det bliver også italesat, at der selvfølgelig er en forventning til, at man dukker op alle de gange, som man kan. Fleksibiliteten er ikke en sovepude, og det bliver italesat af bestyrelsen. Men det, at der er muligheden for at sige nej til en træning, hvis noget kommer i vejen, og det ikke bliver set ned på, det giver en ro,” fortæller Ellen Bak.

De mange instruktører giver også flere gymnaster

Men faktisk giver tiltaget ikke kun mange frivillige hænder på holdene. Gymnasterne kommer også fra et stort opland, og det er de mange instruktører bl.a. en af grundene til.

”Forældrene kommenterer, at de kører hertil, pga. de mange hænder. Det er måske et spørgsmål om sikkerheden og kvaliteten i træningen, som stiger, når vi har så mange hænder,” siger Marie Nordskov Nielsen.

De mange gymnaster fra oplandet betyder, at foreningen nu tæller ca. 150 gymnaster og 40 instruktører. Specielt de mange instruktører giver også et puslespil, når sæsonen lakker mod enden, og instruktørkabalen for næste sæson skal gå op - men også her har foreningen en plan. 

Tænk over, hvornår du spørger instruktørerne, om de vil fortsætte

I løbet af sæsonen sørger foreningen for at snakke med alle instruktører om udviklingsmuligheder, om deres trivsel, og hvad de tænker fremadrettet. Det skal være med til at øge instruktørernes motivation for at sige ja til endnu en sæson i foreningen. Men det endegyldige svar fra instruktørerne beder de først om, når den lokale forårsopvisning lakker mod enden, og de har haft en kort pause til at lade energi op efterfølgende. 

”Vi oplever, at når vi kommer til opvisningen, så er instruktørerne fyldt op af gymnastik, små børn og plastre. Derfor spørger vi dem efter en kort pause efter opvisningerne, for her er de mere tilbøjelige til at sige ja. I stedet sørger vi for løbende i løbet af sæsonen at snakke med alle instruktørerne, så vi har en indikation inden opvisningerne,” fortæller Marie Nordskov Nielsen og fortsætter:

"Det gør en stor forskel, hvor næsten alle instruktører takker ja til en ny tjans som instruktør i foreningen."

Anerkend og hold motivationen hos instruktørerne i top

Hvert år til den lokale forårsopvisning sker den store anerkendelse for sæsonens engagement.

Til lokalopvisningen bliver instruktørerne kaldt på gulvet, når deres hold har lavet deres opvisning. Her får alle instruktører en buket blomster, en billet til verdensholdet og en stående applaus fra hallen. Det betyder meget for instruktørerne, fortæller Ellen Bak:

”Det er en overraskelse hvert år. Det betyder meget, at man bliver anerkendt på den måde og står foran et publikum, der klapper af en. Det er deres børn og børnebørn, som vi har undervist, så den gulerod betyder meget i sidste ende,” siger hun.

”Det der med at værdsætte og anerkende instruktørerne er enormt vigtigt for at fastholde deres motivation. Det bør alle foreninger sørge for at prioritere, for det er den anerkendelse af deres tid og indsats, der virkelig betyder noget for miljøet, og om det er sjovt at være frivillig,” siger Marie Nordskov Nielsen.