Valg til DGI Sydøstjyllands bestyrelse 2024

DGI Sydøstjylland vælger minimum to kandidater, der som en del af landsdelsbestyrelsen skal arbejde for at sætte retning på udviklingen af idræts- og foreningslivet i landsdelen. Derudover vælger organisationen ny formand på årsmødet 2024.

DGI Sydøstjyllands bestyrelse viser vejen for hele landsdelen og sikrer, at der skabes rammer og vilkår til gavn for alle medlemsforeninger. På årsmødet den 25. april skal organisationen vælge minimum to medlemmer til bestyrelsen samt vælge en ny formand. 
Se den nuværende bestyrelse her.

I alt tre poster er på valg og alle, der ønsker at stille op, er velkomne til at melde sig. Kan du se dig selv være en del af nedenstående, kan du melde dig som kandidat: 

  • Du vil være med til udvikle de frivillige idrætsforeningers vilkår, rammer og betingelser, så de kan udvikle et stærkt foreningsliv.

  • Du kan se dig selv tale de idrætsfrivilliges sag og varetage deres behov for en stærk stemme i debatten om foreningsliv i vores landsdel.

  • Du kan bruge dine kompetencer til at identificere nuværende og kommende generationers behov og ønsker til attraktive og udviklende idrætsfællesskaber.

  • Du vil bidrage til at gøre det kommende DGI Landsstævne i 2025 i Vejle til en uforglemmelig oplevelse for mange tusind mennesker.

  • Det er en styrke, men ikke en forudsætning, hvis du har kendskab til det kommunale landskab og kan være med til at præge beslutninger, som påvirker foreninger og idrætsaktive.

For posten som formand for DGI Sydøstjylland er det derudover en fordel, hvis:

  • Du er indstillet på at være landsdelsforeningens ambassadør udadtil.

  • Du har erfaring med bestyrelsesarbejde og forstår, hvad det vil sige at arbejde i en politisk ledet organisation.

  • Du har erfaring med kommuner på strategisk og praktisk niveau, og kan medvirke til, at DGI Sydøstjylland over de næste fem år styrker det strategiske samarbejde med landsdelens fem kommuner.

  • Du har kommunikative evner, er medievant og kan agere på sociale medier. Her skal du bruge din stemme til at være dagsordensættende i debatten om forenings- og idrætsliv i Sydøstjylland.


Du skal naturligvis have tilhørsforhold til vores geografiske område og have en god tilknytning til foreningslivet. DGI betragter mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset køn, alder, religion, eller etnisk tilhørsforhold til at melde sig som kandidat. Valget finder sted på DGI Sydøstjyllands årsmøde den 25. april 2024 og valget er gældende for en 1- eller 2-årig periode.

Arbejdet i bestyrelsen

Bestyrelsen mødes i udgangspunktet en gang om måneden. Herudover kan der være yderligere møder alt efter hvilke opgaver, der skal varetages af den enkelte. Alle bestyrelsesmedlemmer er omkostningsdækket, og har du opgaver, som kræver frihed fra job og møder udenfor vanlig arbejdstid, så vil det også blive tilgodeset i et vist omfang.

For formanden gælder, at der er arbejde i dagtimerne og der tildeles et vederlag for posten.

DGI Sydøstjylland er en politisk NGO, som har en foreningsvalgt bestyrelse. 

Har du spørgsmål eller ønsker flere oplysninger, kan du kontakte Lene Møller på telefon 40 88 27 09 eller mail lenemoeller1508@gmail.com eller Lars Schubert på telefon 40 20 79 48 eller mail lrs.schubert@gmail.com.

Valgprocessen til DGI Sydøstjyllands bestyrelse

  • Alle, der ønsker at stille op til bestyrelsen, er velkomne til at melde sig indtil stemmerne afgives på årsmødet den 25. april 2024.
  • For at komme med i en fælles kandidatpræsentation forud for årsmødet, skal du henvende dig senest mandag den 28. marts Kandidatpræsentationen vil kunne ses på dgi.dk.
  • DGI Sydøstjyllands kandidatudvalg består af Lene Møller og Lars Schubert, som også er bestyrelsens kontaktpersoner.