Lej IR-våben hos DGI Midtjylland

Kun fantasien sætter grænser for anvendelsen af IR-våben. Prøv det hjemme hos jer selv.

Med IR-våben - også kaldet infrarøde våben - har I mulighed for at præsentere jer og tiltrække nye medlemmer til jeres forening.

Skydebaner kan opstilles hvor som helst, f.eks. ved siden af fodboldbanen, parkeringspladsen ved Brugsen eller ved den lokale byfest.

Det kræver bare, at I finder et sted, hvor det er muligt at komme ca. 8-10 meter væk fra skiverne (grænserne er mindst 5 meter og højst 15 meter).

Med IR-våben har I perfekt mulighed for at rykke ud af jeres egne lokaler. Mange skytteforeninger har til huse i kældre eller er gemt væk bag tykke mure. IR-våben kan anvendes der, hvor lokalbefolkningen mødes – også midt i centrum af byen.

Og IR-våben er ikke kedelige! Skydningen er mentalt udfordrende og kræver koncentration. Samtidig kan skydning være fyldt med action og få pulsen op hos deltagerne, hvis I kombinerer med andre idrætter. (eks. løb, cykling, rulleski og meget andet).

Se video om IR-våben