Hjælp til din forening

Har I brug for inspiration, eller er I gået helt i hårknude? Tag fat i vores konsulenter og få en snak om, hvordan vi sammen kan komme videre.

Idrætsaktivitet og konsulenthjælp
Vores foreningskonsulenter har stor viden om aktiviteter og foreningsudvikling. Vi er altid klar til at hjælpe med at planlægge, igangsætte og afholde aktivitet hos jer.

Organisering og udvikling
Har I brug for at organisere foreningen anderledes, eller andre øjne på, hvordan man kan gribe foreningsarbejdet an, så det bliver nemmere og sjovere, så har vores konsulenter et godt bud. De er vant til at arbejde med og udvikle foreningslivet.

Uddannelse
Det giver mening at sende instruktører, trænere og bestyrelsesmedlemmer på kurser. Vi tilbyder både kurser og et stort økonomisk tilskud, så jeres instruktører, trænere og ledere får uddannelse med et højt fagligt indhold til rabatpris.

Udlejning
Vi tilbyder sportsudstyr til jeres aktiviteter. Mangler I eksempelvis oppustelige fodboldbaner eller professionel tidtagning til jeres event, så er vi leveringsdygtige.

Forsikringer og Jura
Alle medlemsforeninger i DGI er omfattet af en forsikringsaftale med Tryg. I aftalen indgår ansvarsforsikring, arbejdsskadeforsikring, kollektiv ulykkesforsikring, retshjælp og kollektiv rejseforsikring.

Viden
I magasinet UDSPIL kan du læse en række artikler og reportager om idrætsrelevante temaer. Tank ny viden og inspiration til foreningsarbejdet i vores omfattende vidensbank. Trænerguiden er din nemme genvej til kvalitetstræning i hverdagen. Her finder du relevante øvelser og lege, som kan gøre den daglige træning mere varieret.