Fra ildsjæl til udviklingskonsulent: Ansættelse af Anders har styrket frivilligheden

I snart 30 år har Anders Mortensen været en uadskillelig del af Roskilde Basketball Club. Lige siden han var 16 år gammel, har foreningen været et fast omdrejningspunkt for både venskaber, kærester, gode oplevelser og meningsfulde fællesskaber. Han har haft sin faste plads på banen, involveret sig som træner, i bestyrelsesarbejde og alt derimellem. En vaskeægte ildsjæl, som brænder for den forening, der har været med til at forme ham.

I 2022 stod Roskilde Basketball Club overfor udfordringer med frivilligheden. De frivillige var ved at drukne i opgaver og manglede motivation og overskud. Det besluttede foreningen sig for at gøre noget ved, og valgte derfor at investere i en ansættelse.

Med en lokal sponsor i ryggen sidder Anders i dag i en nyoprettet stilling som udviklingskonsulent i Roskilde Basketball Club. Med frivillighed som primært fokus er han med til at sikre de frivilliges motivation, engagement og fastholdelse. Stillingen er på 33-timer ugentligt, hvoraf 8 timer er øremærket sociale partnerskaber i Roskilde Kommune med fokus på foreningsuvante børn og unge.

Klare linjer og arbejdsopgaver sat i system
At have en ansat i foreningen kræver en skarp afklaring, inden beslutningen træffes. Hvad består opgaverne af? Hvad er målsætningerne? Og hvad er tidsplanen? En af de største overvejelser i forbindelse med Anders ansættelse var ikke mindst hans sideløbende post som bestyrelsesformand. For bliver rolleskiftet mellem bestyrelsesformand og udviklingskonsulent noget rod? Og hvad med habiliteten, når den strategiske retning skal sættes? Hvis interesser varetager man så?

I Roskilde Basketball Club har det været vigtigt at tale om de udfordringer, som dobbeltrollen afstedkommer. Selvom det har været svært at definere skellet helt præcist, er begge roller, og de opgaver som knytter sig hertil, blevet beskrevet og sat i system. Hvilke arbejdsopgaver er frivillige og en del af bestyrelsesarbejdet? Og hvad hører til stillingen som udviklingskonsulent? Der er i den forbindelse blevet arbejdet med overskrifterne ’frivillighed’, ’udvikling’ og ’rekruttering’, og så er der udarbejdet hhv. en 1-års-, 3-års- og 5-årsplan. Med en opdelt ansvarsfordeling, har dobbeltrollen faktisk vist sig at være en kæmpe fordel:

”Når du ansætter en ildsjæl, som kender foreningen ud og ind, så får du meget mere, end hvad foreningen rent faktisk betaler for. Her springer man en masse led over, og det tror jeg ikke på samme måde gør sig gældende, hvis du ansætter en konsulent udefra, som ikke har samme aktie i foreningen,” fortæller Anders og fortsætter:

”Det er vigtigt, at en ansættelse ikke må ikke resultere i ekstraopgaver til de frivillige. Tværtimod skal den sikre, at de frivillige føler en lettet arbejdsbyrde. Jeg kender foreningens værdier, mål og arbejdsgange, så jeg behøver ikke hele tiden involvere hele bestyrelsen. Det er nemt for mig at følge strategien og selv ordne en masse praktisk.”

Nøje beskrivelser af frivilligopgaver
I Roskilde Basketball Club valgte bestyrelsen at satse på en ansættelse allerede inden korthuset væltede. Det betød, at der ikke lå et stort oprydningsarbejde, som Anders var nødt til at engagere sig i, inden udviklingen kunne begynde. Tværtimod kunne han sætte nye tiltag i gang fra dag ét. Og et af de tiltag er beskrivelser af frivilligopgaver:

”Noget af det, jeg beskæftiger mig rigtig meget med, er at beskrive alle frivilligopgaverne nøje. Hvad indebærer de forskellige opgaver helt konkret? Hvilke kompetencer kræver de? Og hvor lang tid tager opgaverne at udføre?” fortæller Anders og fortsætter:

”Før i tiden, når vi kommunikerede på Facebook, efterspurgte vi ofte nye frivillige, men der var aldrig nogen, som rent faktisk bed på krogen. I dag ved vi, at vi skal beskrive frivilligopgaverne så præcist som muligt. Når jeg går i detaljen og skriver, at jeg mangler en til at vaske vores trøjer efter træningen torsdag eftermiddag, er der altid nogen, som melder sig.”



Indsatsen virker
I løbet af det seneste år har Roskilde Basketball Club fået fat på ikke mindre end 25 nye frivillige i alle aldre. Foreningen har rigeligt med unge hjælpetrænere og uddanner også mange nye dommere løbende. Anders fortæller:

”Vi tiltrækker dem typisk i forbindelse med deres træning. Her opfordrer vi dem til at starte en prøveperiode, og hvis de synes det er sjovt, så sender vi dem på uddannelse, hvorefter de bliver tilkoblet et hold som hjælpetræner.”

Anders fortsætter: ”Men vi har samtidig også lært, at det skal ske i et passende tempo. Er der for mange hjælpetrænere på et hold, bliver det svært for træneren at være en god mentor. De unge hjælpetrænere skal kunne mærke den nære kontakt til træneren, som lærer dem op, hjælper og guider dem fremad.”

Arbejdet med frivillighed afspejler sig ikke mindst i medlemstallene, som er vokset støt. I august 2023 var foreningen oppe på cirka 300 medlemmer, og i dag, blot tre måneder senere, har Roskilde Basketball Club rundet 350 medlemmer. Heraf er cirka 300 børn og unge.

Kontingenter bruges målrettet
Andre eksempler på tiltag, som Anders har været med til at sætte i værk, er to nye udvalg – et sponsorudvalg og et ungeudvalg. Sponsorudvalget har, som navnet antyder, til opgave at søge midler til indkøb af bolde og udstyr. Sponsorindtægterne har betydet, at foreningen ikke længere bruger kontingentindtægter på andet end løn, drift og udvikling. Alt udstyr finansieres alene gennem sponsorater.

Ungdomsudvalget består af fem forældrerepræsentanter, som står for alle sociale arrangementer på og udenfor banen. Der bliver arrangeret alt fra svømmehalsture, bowlingaftener, overnatning med basketballkampe, filmvisninger og pizzaspisning. Alt sammen arrangementer, som styrker sammenholdet og følelsen af at høre til.



Tilstedeværelse i hallen holder hånden over de frivillige
En af helt store fordele ved at være ansat i foreningen, er tilstedeværelsen i hallen. Det betyder nemlig, at det er nemmere at passe på de frivillige og løbende sørge for, at alle er glade og tilfredse. Har de spørgsmål, eller er de usikre på noget, står Anders til rådighed:

”Til dagligt er jeg den der ’go-to-guy’, som man altid lige kan fange, hvis man har spørgsmål. Det gør noget rigtig godt for frivilligheden, for de frivillige ved, at de aldrig står alene. På samme måde er det også nemt for mig at tage en snak med forældrene på sidelinjen, og det gør det hurtigt meget personligt og nært. Jeg vil næsten gå så langt som at kalde stemningen familiær.”

Omvendt kan den konstante tilstedeværelse også være en ulempe, for det kan være svært at adskille de forskellige roller fra hinanden. Til dagligt er Anders for eksempel også træner i foreningen, og skiftet hertil kan være udfordrende at synliggøre:

”Vekselvirkningen fra at være frivillig bestyrelsesformand til at være udviklingskonsulent eller træner er en af de største udfordringer. Når jeg for eksempel er på banen som træner, kan det være svært at synliggøre, at jeg ikke står til rådighed for alt muligt andet. Kommer der spørgsmål fra sidelinjen, må det vente til et andet tidspunkt. Nærværen i det, jeg laver, er nemlig super vigtig – både som træner, bestyrelsesformand og udviklingskonsulent.”



Et opgør med den gammeldags tankegang
Foreningers syn på frivillighed er en del af den ofte uudtalte strategi for arbejdet med frivillige. Typisk skelner foreningerne mellem den lystdrevne frivillige og den lønnede frivillige. Ifølge ’Bevæg dig for livets frivillighedsundersøgelse 2023’ ses den lystdrevne frivillige af mange som et ideal og den ”rigtige” form for frivillighed. Her er motivet bag den frivillige indsats nemlig mere ”rent”, da man ikke er drevet af et økonomisk incitament.

På samme måde viser undersøgelsen, at mange foreninger frygter, at eventuel betaling til enkelte personer vil skabe ubalance i foreningen. Men omvendt beretter foreninger, der har lønnede ansatte eller uddeler vederlag til frivillige, at ubalancen er ingen steder at finde. Selvom disse former for lønnede poster bliver et udtryk for en stigende professionaliseret idræt, medfører udviklingen ikke umiddelbart uhensigtsmæssige eftervirkninger i foreningslivet. Den holdning deler Anders:

”Vi skal væk fra en gammeldags tankegang om, at foreningslivet skal bæres af frivillige alene. Ingen frivillige, som også har drøn på karrieren, familielivet og alt hvad det indebærer, kan løfte så stor en opgave i dag,” fortæller Anders og fortsætter:

”Mit råd til andre foreninger, som overvejer at ansætte, er dels at sætte nogle konkrete mål, som skal opfyldes af den ansatte, og dels at forsøge at finde en ildsjæl, som har en stærk relation til foreningen. Så får man rigtig meget for pengene. Men husk altid, at det skal give mening at vækste.”