Ønsker din forening at blive medlem af DGI Sydvest?

Vi vil gerne hjælpe jer med at blive stærke frivillige foreninger! Vores største ønske er at engagere flest mulige i idræt og motion med udgangspunkt i fællesskab, bevægelsesglæde og sundhed.

Når I melder jer ind får I det første år helt gratis. Derudover modtager I som ny-indmeldt forening et gratis foreningsudviklingsforløb, hvor I helt selv vælger hvilke dele af foreningen vi skal arbejde med. Forløbet koster normalt 5000 kr., og det giver blandt andet adgang til 12 timers fokuseret konsulenthjælp.

Som medlem af DGI Sydvest får din forening adgang til et helt fodboldhold af fordele:

BLIV MEDLEMSFORENING

Ønsker din forening at blive DGI Sydvest medlemsforening

  1. Idrættens forsikringer
    Du får al lovpligtig forsikring i forhold til ulykke- og arbejdsskadeforsikring for foreningens frivillige. Derudover er der også en rejseforsikring, krise- og psykologhjælp samt en taskforce, der kan hjælpe til ved fx anklager om pædofili
  2. Tilskud til vores mere end 4500 årlige kurser og uddannelser
    Som medlemsforening deltager I i vores kurser og uddannelser til en pris der er 30% billigere end ikke-medlemmer
  3. Konsulenthjælp og rådgivning i foreningen
    Som medlem kan du få hjælp, der er tilpasset lige netop din forening. Vi har idrætsfaglige konsulenter med erfaring og netværk inden for de forskellige idrætter, og vi har udviklingskonsulenter, der kan hjælpe jer med at sætte retningen og skabe nye rammer i foreningen.
    Alle medlemsforeninger får tilknyttet en personlig kontaktperson
  4. Turneringer og stævner hele året rundt
    Hele året rundt arrangerer medarbejdere og frivillige i DGI Sydvest stævner og turneringer i stort set alle idrætter, som det kræver et medlemskab af DGI for at deltage i
  5. Adgang til ekstra ydelser som fx Køb Kontorhænder
    Flere og flere foreninger køber sig til at få hele eller dele af det administrative arbejde løst af professionelle. Der betales kun for det faktiske timeforbrug, og det letter arbejdet for kasserer og formænd. De får hænderne fri til at udvikle foreningen
  6. Udlejning af udstyr
    DGI Sydvest låner og lejer en lang række udstyr ud til medlemsforeninger. I kan for eksempel leje infrarøde våben, oppustelige fodboldbaner og MTB-cykler. Alt noget der kan bruges, hvis I vil lave arrangementer i foreningen og prøve nye aktiviteter af
  7. Fonde og støttemuligheder
    DGI har forskellige muligheder for at yde økonomisk støtte, når de nye ideer skal realiseres
  8. Idrætspolitisk indflydelse - både lokalt og på landsplan
    DGI Sydvest arbejder sammen med medlemsforeninger om at sætte fokus på og måske forbedre foreningernes ramme-vilkår i de enkelte kommuner
  9. Magasinet Udspil
    Gratis abonnement på Udspil, der udkommer 6 gange om året, og er det enesket magasin i Danmark med fokus på foreningslivet og breddeidrætten
  10. Synlighed på dgi.dk
    Din forening bliver synlig overalt på dgi.dk. Hjemmesiden har flere millioner besøg om året og samler viden om en lang række idrætter og foreningslivet
  11. Juridisk rådgivning
    DGI hjælper jer med rådgivning og hjælp, når I skal finde rundt i reglerne for generalforsamlinger, vedtægter og meget mere. Alle foreninger i DGI kan stille spørgsmål til vores jurister og eksperter

Har I spørgsmål til medlemsfordele eller oplever i problemer med tilmeldingen, er I meget velkomne til at kontakte os.

Sådan bliver du medlem

Alle frivillige foreninger, der kan tilslutte sig DGI Sydvests formål og vision, kan blive medlemmer hos os og få adgang til de mange fordele.

Udfyld denne FORMULAR, hvis I ønsker at blive DGI Sydvest medlemsforening. Når formularen er indsendt, vil I blive kontaktet af en konsulent fra DGI Sydvest, som sammen med jer aftaler, hvordan vi bedst kan hjælpe jer godt i gang.

Sammen med skemaet vedlægges et eksemplar af foreningens vedtægter. 

Kontingentsatser

Kontingentet opkræves årligt i juni måned på baggrund af de medlemstal, som I melder ind til os i december/januar.

Kontingentet består af et fast beløb på 800 kr. og dertil kommer 8 kr. pr. aktivitetsmedlem i foreningen.

Man betaler dog maksimalt 8000 kr. som en forening.