Roskilde Basketball Club har fundet opskriften på det gode ungemiljø

Der er tryk på hverdagen for vores unge mennesker. Lektier og gode karakterer i skolen, fritidsjob, kæreste, venner og en stor omgangskreds, der skal plejes. Og derfor er der brug for et frirum, hvor de unge kan få en pause. En pause fra præstationspresset og hverdagens høje tempo. Det frirum kan idrætsforeningerne være med til at danne ramme om. Deltagelse i idrættens aktive fællesskaber kan styrke de unges trivsel, dannelse og følelse af at høre til. Et frirum med idrætsaktiviteter, venner og sjove udfordringer.

Men hvordan får vi fat på de unge? Hvordan motiverer og fastholder vi dem i idrætsforeningerne? Og hvordan skaber vi det gode ungemiljø, hvor fællesskabet er meningsfyldt, trygt og udviklende? Det har Roskilde Basketball Club et godt bud på.

Vi har taget en snak med Anders Mortensen, som er formand for Roskilde Basketball Club. En forening, der tidligere var en eliteklub, men som over de senere år er skiftet til at fokusere på bredden. I dag har klubben cirka 390 medlemmer, hvilket en fremgang på 218 medlemmer fra 2018 til 2022.

Positiv branding i lokalområdet
En af vejene til at nå børn og unge fra lokalområdet er via skole- og SFO-samarbejde. I Roskilde Basketball Club er samarbejdet en unik mulighed for at præsentere deres idræt for en bred gruppe af børn og unge, henvende sig direkte til potentielt nye medlemmer og styrke den positive branding af foreningen i lokalområdet. Eleverne oplever en sjov træning og møder engagerede trænere, som brænder for basketball:

”Vi afholder så mange skole- og SFO-forløb som muligt, for det er klart, at dér, hvor vi har størst succes, er gennem den direkte henvendelse og personlige relation. Mange af de nye – især U13 og U15 – har tidligere været forbi nogle af de store sportsgrene som fodbold og håndbold, og dem samler vi op med stor succes, da de finder ud af, at det er sjovt at spille basket,” fortæller Anders og fortsætter:  

”Derudover bruger vi selvfølgelig også de sociale medier rigtig meget. Her opfordrer vi jævnligt børn og unge til at kontakte os eller dukke op til bestemte træninger. Vi har for eksempel løbende kampagner, der handler om at tage en ven med til træning.”

Førstehåndsindtrykket er alfa-omega
En vigtig ingrediens i opskriften på at få nye medlemmer til at komme igen, er det, vi i DGI kalder for ’den gode velkomst’. Et dårligt førstehåndsindtryk kan nemlig være en stopklods allerede inden et potentielt nyt medlem er kommet afsted – eller betyde, at unge, der er interesseret i foreningens aktiviteter og endelig er mødt op, ikke har lyst til at komme igen. Og fordi der skal tre gode indtryk til at opveje ét dårligt, er velkomsten alfa-omega.

”Den gode velkomst er en af vores mærkesager, og vi uddanner vores trænere og holdledere i vigtigheden af dette. Vi laver, så vidt muligt, altid en aftale med nye medlemmer om første træningsdag, så der altid er en, der står klar til at tage godt imod. Vi får en del ros på dette område, men er også bevidste om, at vi selvfølgelig stadig kan forbedre os,” fortæller Anders.

Den gode velkomst handler i bund og grund om at skabe en sund og stærk kultur i foreningen. En kultur, hvor medlemmer har en følelse af, at de er ønsket og tilfører værdi til foreningen. Det handler ikke nødvendigvis om at igangsætte en masse nye tiltag, men derimod om at forstærke det, som foreningen allerede gør godt. Med ret simple tiltag, kan der fastsættes nogle rammer, som gør det rart for nye at starte.

Hvis I savner tips og tricks til at styrke den gode velkomst i jeres forening, så ræk endelig ud.

Rum til indflydelse, medbestemmelse og større ansvar
En vigtig ingrediens i opskriften på det gode ungemiljø, er også at gøre det så attraktivt at være en del af foreningen, at det bliver svært at vælge det fra. For selvom særligt unge medlemmer kan mærke, at de har det godt, når de er til idræt, så er idrætsforeningen alligevel noget af det første, de sorterer fra i en travl hverdag. Der ligger derfor en vigtig opgave i at skrue op for de aktiviteter, hvor der opstår relationer, grines og snakkes på tværs af hold, køn og alder.

I Roskilde Basketball Club har de oprettet et ungdomsudvalg, som står for at udvikle, planlægge og afvikle arrangementer. Udvalget bygger bro fra hold til hold, har indflydelse på udviklingen af foreningen og er alle sammen med til at styrke det gode ungemiljø – både på og uden for banen:

”Vi gør meget ud af at involvere forældre og få et samarbejde mellem dem og trænerne op at køre, for det gør det nemmere at arrangere sociale aktiviteter ved siden af den ugentlige træning. Vi har netop oprettet et ungdomsudvalg, som skal hjælpe med dette. Sammen med dem arrangerer vi alt fra svømmehalsture, bowlingaftener, overnatning med basketballkampe, filmvisninger og pizzaspisning,” fortæller Anders.

Motiverende træning for den enkelte
Det er forskelligt, hvad der motiverer den enkelte til at dyrke idræt – og det skal træner og forening have øje for og handle ud fra. Jo større viden foreningen har om sine unge, jo lettere bliver det at udvikle og tilpasse kulturen, aktiviteterne og træningen – og jo større er sandsynligheden for, at de kommer igen til næste træning.

”Den helt store udfordring er at nå alle spillere, når holdene bliver store, og der måske endda også opstår store niveauforskelle. Vi italesætter det overfor vores trænere, så de kan forsøge at ramme alle i nærmeste udviklingszone,” fortæller Anders og fortsætter:

”Vi har også forsøgt at lade medlemmerne selv vælge deres niveau alt efter hvor seriøst, de har lyst at træne. Vi har hold, som kun mødes og 'hyggetræner' med lidt kamp, og hvor der er plads til at snakke om computerspil som Fortnite og Counterstrike. Vi har også hold med spillere som gerne vil nå landsholdsniveau. Udfordringen er at finde trænere til begge målgrupper, men det synes vi nu alligevel er lykkes ret godt.”

Til at undersøge og kortlægge medlemmernes motiver har DGI udviklet værktøjet GO! Læs meget mere om GO! lige her.

Gode rollemodeller, der viser vejen
I forsøget på at tiltrække og fastholde unge i foreningen er uddannelse af unge trænere en af nøglerne til succes. Unge, frivillige rollemodeller, som går forrest og viser vejen, tiltrækker nemlig flere aktive børn og unge, som både kan spejle sig i og se op til de frivillige.

Om frivilligheden blandt de unge i Roskilde Basketball Club fortæller Anders:

”Vi oplever, at unge under 18 gerne vil være trænere og frivillige, men først efter, at de selv har passet deres træning og kamp. I seneste sæson uddannede vi cirka 15 unge under 18 år på et trænerkursus og fik knap ti af dem i gang som hjælpetrænere med det samme. Vi har dog lært af denne proces, at det er vigtigt at have nogle erfarne trænere med, som har tid og overskud til at tage de unge under vingerne og lære fra sig. Vi oplever, at relation og dialog er vejen frem til at få de unge motiveret, men at enkelte også har fokus på løn, så de for eksempel kan droppe avisruten.”

Når I skal tiltrække unge frivillige, handler det ofte først om at få aflivet myterne om den klassiske frivillige og nedbryde barriererne. Det handler om at vise de unge, at alle kan bidrage positivt og spiller en vigtig rolle i foreningen. Måske kan de ikke forpligte sig et helt år, men vil gerne engagere sig et par måneder ad gangen eller dele opgaven med nogle holdkammerater. Foreninger bør også se på, hvad de kan tilbyde de unge: Måske skal der ekstra kurser, ture eller flere sociale arrangementer til, end ellers.