Sammenholdet i foreningen er vigtigere end selve idrætten

Foreningen skal fokusere på at blive den bedste til at dyrke fællesskabet, så vil de unge ikke risikere at melde sig ud, siger ungdomsforsker.

En salmebog, en fed bankbog eller en god krimi. Gaven til konfirmanden kan være mange, men i virkeligheden burde vi give unge mennesker en time ekstra i døgnet. Undersøgelser viser, at skridtet fra barndom til ungdom koster dem 11,5 timer om ugen til transport, lektier og fritidsjob. Så de unge er tvunget til at vælge noget fra, siger forsker ved CUR, Stephanie Y. M. Hougaard: 

"Alt, hvad unge gør i dag, er til forhandling. Det handler meget om: Hvordan kommer jeg i mål med det liv og den fremtid, som jeg selv står til ansvar for? Det er tidsoptimering, og her kan idræt og frivilligt arbejde sorteres fra, uden at det påvirker deres plan."

Stephanie Hougaard

  • Cand.scient. i idræt og psykologi
  • Projektleder ved Center for Ungdomsstudier

Stephanie Hougaard har skrevet speciale om unge elitepiger i et præstationssamfund. Og selvom både unge piger og drenge er opmærksomme på, at de trives bedre, når de er til idræt, end når de vurderer deres generelle trivsel, så er idrætsforeningen noget af det første i en travl hverdag, de sorterer fra. Men det kan foreningerne selv ændre:

"Dybest set kan man godt undvære at træne håndbold, men hvis du mærker fællesskabet, og at du selv har det særligt godt, når du er til håndbold, så er du mere tilbøjelig til at blive. Som forening skal man gøre det så attraktivt at være en del af foreningen, at det bliver svært at vælge det fra." 

Betydningsfulde voksne
Der skal skrues op for de aktiviteter, som giver grin og snak på tværs af hold, køn og alder. Det kan eksempelvis foregå i en ungegruppe af frivillige, som sparer med hinanden, tager på ture sammen og har oplevelser, som rækker ud over foreningen.

Dernæst peger ungdomsforskeren på vigtigheden af, at der er erfarne kræfter i foreningen, der guider og engagerer sig i de unges liv i og udenfor foreningen. De unge skal opleve, at der er nogen, der vil dem det godt:

"Ved at opbygge stærke relationer til andre unge og en gruppe betydningsfulde voksne, som ikke er deres forældre eller lærer, så vil der pludselig også være noget at miste, hvis de dropper idrætsforeningen. De unge vil opleve et tomrum. Derfor er betydningsfulde relationer et værktøj for foreningen til at skabe et fællesskab og et element i de unges liv, som har værdi," siger Stephanie Y. M. Hougaard.

Pas på presset
De unge har travlt. Men har de mere travlt end tidligere generationer?

"Vi ved, at overgangen fra barndom til ungdom betyder færre timer til fritidsinteresser og oplevelsen af et øget forventningspres fra omgivelserne. Vi skal forholde os til, at det ikke er afgørende for den unge at være en del af en idrætsforening. Men det er afgørende vigtigt, at de får gode karakterer. Derfor skal vi kigge på, hvad vi kan forvente af dem," siger ungdomsforskeren.

Brugen af rollemodeller er et kendt greb til at vise, hvad man kan opnå, hvis man griber chancen eller arbejder for det. Her skal foreningerne være opmærksomme på, hvem de vælger at vise frem: 

"Jeg kan forstille mig, at det er endnu et pres at se og læse om de unge, der har startet sin egen forening eller været super-frivillig igennem mange år. Det kan hurtigt blive endnu en ting, som de heller ikke er lykkedes med. Så vis hellere dem frem, der lægger en overkommelig indsats og stadig gør en forskel," siger Stephanie Y. M. Hougaard.