Foreningen skal spørge de unge om, hvad de har lyst til

Som en hund, der ikke længere lystrer sin ejers kald, stormer de unge ud over markerne, mens idrætsforeningen halser forpustet efter. Men de kommer ikke længere af sig selv og kun sjældent, hvis vi kalder på dem: De unge frivillige.

Kristine Sørensen arbejder med trivselsforståelse og sundhedskompetence, og har blandt andet zoomet ind på, hvilke barrierer de unge har for at deltage i idrætsforeningen:

"Førhen har der været en implicit forventning om, at vi skal yde, for at vi kan nyde. Så selvfølgelig melder vi os som frivillige. Sådan tænker de unge bare ikke i dag. Så vi kan ikke forvente, at de kommer af sig selv eller siger ja, når vi prikker dem. Vi skal motivere dem til det på nye måder og gentænke, hvad det er, vi kan tilbyde dem i idrætsforeningen," siger hun.

Den nye generation er mere lyststyrede og siger: What’s in it for me? Dermed passer de unge ikke altid ind i den demokratiske foreningsform, vi har opbygget.

"Foreningen skal spørge de unge, hvad de har lyst til: Måske kan de ikke forpligte sig et helt år, men vil gerne deltage et par måneder eller dele opgaven med andre. Foreningerne skal også se på, hvad det er, de tilbyder de unge: Det betyder ikke nødvendigvis noget for de unge med prestige og penge. Måske skal der ekstra kurser, udflugter eller mere medlemspleje til, end man har været vant til." 

Oplevelsesøkonomi
Der skal nye boller på suppen, hvis de unge skal finde lysten til at løfte frivillighedstjansen. Til en start skal de unges spørges.

"Vi skal lytte til dem, så vi ikke overbebyrder dem. Der er et forventningspres, som skal fjernes, som de også oplever i skolen, på arbejdet og de sociale medier. Hvis vi skal tiltrække unge, så skal vi gentænke, hvordan vi engagerer dem, hvordan vi kontakter dem, og hvad vi tilbyder dem," siger Kristine Sørensen.

Faktum er ifølge hende, at vi praler med, at vi har alle med, men det har vi ikke. Vi mangler de unge, og her er der særligt én ting, der fanger og fastholder netop den gruppe: "Det er oplevelsesøkonomien, der tæller: Nøglen ligger i at skabe mindeværdige oplevelser og stærke relationer. For det tiltrækker unge."

Sundhedsmotivator
Nye undersøgelser viser, at foruroligende mange unge danskere mistrives. Fællesskab, bevægelse og det at være sammen om at udrette noget er alt sammen elementer, som kan øge trivslen, og samtidig er det et trekløver, der rimer på idrætsforeningen. Den viden skal foreningen bruge aktivt:

"De frivillige i idrætsforeningen skal se sig selv som trivselsambassadører. De er ikke sundhedseksperter, men de er rollemodeller for at trives og have det godt både fysisk og mentalt – og den slags smitter, hvis man bruger det bevidst," forklarer Kristine Sørensen.

Dermed kan frivilligheden også have en afsmittende effekt på de unge.

"De eksisterende medlemmer og frivillige i foreningen er der af en årsag: De nyder godt af fællesskabet, og de har valgt en aktiv livsstil og være en del af fællesskabet, hvor man både skal yde og nyde. Det kan inspirere."