Danmarksmesterskaber i DGI Krocket

DGI Krocket arrangerer danmarksmesterskaber for både hold, par og enkeltmand. Skal du øverst på podiet?

Danmarks bedste krocketspiller - måske er det dig? 

Er du klar til at møde spillere fra den anden ende af landet? Så tilmeld dig DGI's landsdelsturneringer, og opnå kvalifikation til DM. 

Danmarksmesterskaberne i krocket er intense og udfordrende krocketkampe. Alle spiller for at vinde, men også for at få gode oplevelser sammen med andre. 

Der kommer spillere fra hele Danmark, og der opstår en masse venskaber på tværs af landet. Der er god tid og plads til, at du kan hygge dig - både med dem du kender og med spillere fra andre hold.

Der dystes i følgende rækker:

  • M1
  • M2
  • A1
  • A2
  • B1
  • B2
  • C1

Danmarksmesterskaberne afvikles i hvert år på forskellige steder, som offentliggøres 2 år i forvejen.

  • DM for Par – blev afviklet lørdag i uge 36
  • DM for Hold – afvikles i weekenden i uge 37
  • DM for Enkeltmand – afvikles lørdag i uge 38

Se alle resultater fra DM

De spillere, der har kvalificeret sig til at deltage, har fået tilsendt en invitation til tilmelding.

Har du lyst til at komme og overvære nogle af kampene og opleve den gode stemning, er du meget velkommen til det.