Banen

Banen i bowls er hvor det hele sker. Det 13,2 meter lange tæppe kan du lære mere om lige her.

I bowls foregår al spillet på et tæppe. Det er her kuglerne bowles, centerblokken står i vejen og jacken ligger. Tæppet er en vigtig del af spillet.

Med en længde på 13,2 meter og en bredde på 2 meter har tæppet en størrelse, som gør det muligt at spille bowls mange steder; i hallen, i forsamlingshuset, i gymnastiksalen.

Der bowles fra den ene ende af banen, forbi centerblokken og ned til jacken, som placeres ved jacklinjen (den midterste streg). Har ens kugle fart på, ender den i grøften og rammer måske fenderen (træbarriere som opsamler "døde" kugler).

Herunder kan du se en kort video, hvor bowlsbanen præsenteres.

 

Vi kan kun vise dig indholdet her, hvis du accepterer marketing-cookies. Ret dine cookie-indstillinger