Årets DGI Danseildsjæl 2022 er fundet

Munden hang hele nede på gulvet, da Bente Dyhr søndag den 20. november fik prisen som Årets DGI Danseildsjæl 2022

Hele foreningen var samlet i Tåsinge Hallen til foreningens årlige julefrokost, da Bente Dyhr søndag eftermiddag blev overrakt prisen som året DGI Danseildsjæl 2022. Formanden Preben Petersen stod pænt foran hele foreningen og delte nomineringsdiplomer ud for to danseinstruktører Jutta Bay og Karen Rasmussen var nomineret i den kategori mens Bente Dyhr var nomineret i kategorien som Årets DGI Danseildsjæl.

Da Bente havde modtaget sit nomineringsdiplom, kunne Preben med et smil i stemmen fortælle at faktisk så var konkurrencen slut og DGI ville gerne tale med Bente. Hele salen vendte sig og kiggede forundret da Dansekonsulent Camilla Vestergaard Søndergaard fra DGI Dans & Musik pludselig stod bagved dem.

Med tåre i øjnene 

Med stor overraskelse og tåre i øjnene gik det stille og roligt op for Bente, at hun var vinderen. I sin tale til Bente udtalte Camilla blandt andet "Bente du er sådan en all-round foreningskvinde. Du har altid en svar og ikke mindst rigtig god tid" hun fortsatte med ordene "Ja faktisk er ingen opgave for stor eller for lille til din opmærksomhed og alle opgaver foretages, som nu, med et stort smil." 

Efter talen blev Bente overrakt T-shirten for Årets DGI Danseildsjæl, et diplom og en gavecheck 5.000 kr. til brug i foreningen.

Nomineret i en campingvogn

Faktisk var det lige ved at Preben ikke havde nået at nominere Bente, da han skulle på ferie, men midt i ferien med ro i campingvognen fik han skrevet sin indstilling. En beslutning han ikke fortrød. 

"Bente er fuld af idéer og energi, det største problem med Bente er faktisk at vi andre nogle gange glemmer at lave noget fordi hun laver så meget" fortæller Preben grinene om Bentes arbejde og fortsætter med at forklarer hvor inddrage Bente er i sit arbejde og at hun blandt andet har lavet et årshjul, så alle i bestyrelsen bedre har styr på alle opgaver. 

Det lyser ud af foreningen at Bente er en rigtig ildsjæl, som der sættes stor pris på.