Sommergymnastik

Er gymnastiksæsonen bare for kort?

Har du lyst til at fortsætte med gymnastikken, når opvisningssæsonen er ovre – og stadig møde vennerne og have det sjovt?

Sommergymnastik er svaret! Du fortsætter den ideelle træning, holder dig i form, griner, hygger og nyder at solen skinner, når du skal til og fra træning. Og det sociale efter træningerne er helt anderledes fedt. Og ofte en varm sommeraften udenfor!

Sommergymnastik starter omkring april/maj – lige efter vintersæsonen - og løber frem til skolernes sommerferie. Det giver i alt 8-10 sommertræninger med fuld træningseffekt. Nogle hold arbejder hen mod en sommeropvisning – andre satser udelukkende på effektive og spændende træninger.