Lapua Cup: Holdturnering i riffelskydning for alle aldre

Holdturnering for hele foreningen - børn, junior, voksen og senior. Præmiepuljen er på mere end 36.000 patroner.

Lapua Cup er en landsdækkende holdturnering for geværskytter på 15m riffel cal. .22. 

Turneringen er en konkurrence for foreninger. Hvert hold bliver sammensat af skytter fra forskellige klasser. På den måde har mange foreninger mulighed for at være med.

Turneringen starter hvert år i november.

OBS 2022-2023

Der bliver ingen Lapua Cup i år.

Målet var mindst 100 deltagende hold - og på trods af at Riffeludvalget forlængede tilmeldingsfristen, nåede man ikke op på mere end 75 tilmeldte hold.

Derfor er turneringen, som ellers har kørt i mange år. Da man startede var der mere end 500 hold med, men de seneste år er antallet af hold faldet støt.

Lapua sponsorerer præmierne og for at de vil være med, skal der være et rimeligt antal hold.

Riffeludvalget går nu i gang med at undersøge, hvordan man kan nå ud til flere foreninger og få flere hold til at være med og de er åbne for input til, hvordan turneringen kan komme op at køre igen næste år.

Alle hold som var tilmeldt er blevet kontaktet omkring aflysningen.

Regler for konkurrencen

Afholdelse

DGI Skydning afholder hvert år en cup-skydning (Lapua CUP) for skytteforeningshold på 15m standardriffel. Skydningen foregår over hele vintersæsonen afsluttende med en finale i februar/marts måned.

OBS: På grund af for lav deltagelse har Riffeludvalget valgt at aflyse turneringen i sæson 2022/23

Deltagelse

Alle foreninger tilsluttet DGI Skydning kan deltage med et ubegrænset antal hold. Et hold består af i alt 4 skytter – 1 skytte fra gruppen Børn, 1 skytte fra Stilling samt 2 skytter fra grupperne Junior/Senior/Åben klasse (2 klassegrupper skal være repræsenteret).

Kan en forening ikke stille med skytte fra enten gruppen Børn, eller Junior/Senior/Åben klasse, kan der suppleres med én Stilling. Der må højst deltage 2 stilling skytter pr. hold.

Efter tilmeldingen fordeles de enkelte hold efter geografi.
Indenfor den enkelte region, fordeles holdene efter lodtrækning i en gruppe. Tilmelding og resultatformidling foregår via Internettet. Der opkræves ingen indskud, men foreningen lægger selv skiver til skydningerne.

Skydningens gennemførelse

1. runde: I første runde møder holdene inden for samme gruppe hinanden. Vinderen af den enkelte gruppe går videre til 2. runde.

2. runde: I anden runde mødes op til 4 af vinderne fra 1. runde indenfor samme region hinanden i en ny gruppe. Vinderne af disse nye grupper går videre til 3. runde.

3. runde: I tredje runde mødes de 4 vindere fra hver region hinanden i en regionsfinale på neutral bane. Vinderen er regionsmestre og går videre til finalen.

Finalen: I finalen indrangeres de 6 hold efter deres resultat de har kvalificeret sig til finalen med. Således skal hold nummer 1 møde nummer 6, hold nummer 2 møder hold nummer 5 og hold nummer 3 møder hold nummer 4.

Vinderholdet fra hver kamp går videre til 2. runde hvor
der skydes om medaljerne GULD, SØLV og BRONZE. Taberholdene skyder også 2. runde, men om placeringerne 4 til 6.

Generelt: For alle skydningerne i Lapua-cup, kan disse kun tælle en gang i konkurrenceøjemed og kan derfor ikke være gældende i andre konkurrencer.

Præmier

Der skydes om patronpræmier udsat af ammunitionsfabrikken LAPUA. Der er patronpræmier til alle deltagerne i finalen samt til nummer 2 i regionsfinalerne.

Tidsplan

OBS: PÅ grund af for lav deltagelse er turneringen aflyst i sæson '22-'23

  • 2. november '22: Sidste rettidige tilmelding af foreningshold på mail – se nedenfor
  • 7. november ’22: Turneringsplan offentliggøres, og skydningen kan begynde
  • 27. november ’22: Sidste rettidige indsendelse af resultater fra 1. runde
  • 1. december ’22: Resultatet af 1. runde offentliggøres
  • 8. januar ’23: Sidste rettidige indsendelse af resultater fra 2. runde samt second chance runden
  • 12. januar ’23: Resultatet af 2. runde/Second chance runde offentliggøres
  • 7. februar ’23: Regionsfinaler på neutrale baner
  • 4. marts ’23: Finale i Skallebøllecentret

Tilmelding

Tilmeld de hold, der skal deltage fra din forening på lapuacup@gmail.com senest den 02. november 2022 med TILMELDINGSBLANKET.

Spørgsmål

Er der spørgsmål til Lapua Cup, så send en mail til Henrik Noppenau