Airsoft Challenge - action og spænding

Airsoft Challenge er en spændende, actionfyldt aktivitet, hvor deltagerne skyder med softguns og konkurrerer på hurtighed og præcision.

I Airsoft Challenge kombinerer vi skydning, bevægelse og forhindringer og udfordrer skytterne både fysisk og mentalt.

Gennem tempo- og actionfyldte øvelser lærer deltagerne om sikkerhed og korrekt våbenhåndtering. I løbet af kort tid bliver de dygtigere skytter og udvikler deres koncentrationsevne, fokus og selvkontrol.

Aktiviteten er ikke specielt pladskrævende og kan foregå både inde og ude. Børn og unge under 18 år har mulighed for at deltage efter de regler, du kan se under linket herunder.

DGI hjælper etablerede skytteforeninger med at få Airsoft Challenge som aktivitet. Vi kan også hjælpe flerstrengede idrætsforeninger i gang - eller vi kan hjælpe dig og dine venner med at starte jeres egen forening.

Uanset hvad står vi klar til at hjælpe Jer godt i gang.