Dirt jumpere vinder nye venner gennem cykelsporten

Har du hørt om dirt jumping? Her i artiklen kan du møde Ronny Thomsen og måske blive inspireret til at prøve den specielle sport.

Ronny Thomsen behøver ikke holdsport for at finde et fællesskab. Foto: Peter Hartley

Fuld fart frem, op ad rampen og så retur mod start, mens de vildeste stunts bliver forsøgt på den lave, bmx-lignende cykel.

Ronny Thomsen er dirt jumper, altså cykelrytter af en anden slags end dem, flest kender på landevejscykel eller MTB.

”Jeg har kørt i otte år, de seneste seks med fuld gas. Jeg kører hver dag og forsøger at bygge mit eget firma op inden for sporten," siger han i en pause mellem turene på skaterramperne på DGI’s streetfestival i Øksnehallen.

Jeg kører med så mange venner, at jeg både lærer meget nyt hele tiden og får et tæt forbundet fællesskab med de andre

Ronny Thomsen, dirt jumper

Stor tolerance

At køre på sin bmx-lignende dirt jump-cykel betyder alt for Ronny Thomsen. Ikke bare fordi det er fedt at teste sine trick-evner af i luften, men fordi der er mere i sporten end bare det at køre.

”Når man dyrker dirt jump, er det ligegyldigt, hvilken hudfarve eller nationalitet, du har. Du er bare med," forklarer han.

Dirt jump køres oftest på udendørs baner lavet af jordbakker med forhindringer undervejs.

”Mange siger, at det ikke er en holdsport. Men jeg kører med så mange venner, at jeg både lærer meget nyt hele tiden og får et tæt forbundet fællesskab med de andre," siger han.

Dagen bliver bedre

Ronny Thomsen er også formand for Holmen Dirt Copenhagen.

”Den rolle bruger jeg til at hjælpe andre dirt jumpere ved at tilbyde dem faciliteter at køre på," fortæller han.

Selv kører han 1 til 8 timer om dagen på sin cykel.

”Hvor længe er ligegyldigt.  Dagen bliver bare bedre af det," siger han.

Når han kører på klubbens bane med andre dirt jumpere, nyder han fællesskabet.

”Man bliver helt automatisk accepteret af dem, der er på banen," understreger han.

Passionen fører videre

For år tilbage drønede Ronny Thomsen rundt på sin cykel, fordi det var sjovt. I dag er det blevet mere alvorligt.

”Jeg er passioneret med min sport. Når jeg så nu har fundet ud af, at jeg også har talent, stiller jeg nu op i World Cup-stævner," siger han.

Alligevel er det hyggen med vennerne i sporten, der driver ham til at træne og træne på sin trickfyldte cykel.