Derfor skal dit barn gå til esport

Interesserer dit barn sig for computerspil, skal du tage det alvorligt - og lade dit barn dyrke interessen i en forening.

Chips, sodavand og slik hører ikke hjemme på en fodboldbane - og det gør det heller ikke i foreningsesporten. I dag er computerspil er ikke længere en fritidsaktivitet, der foregår bag nedrullede gardiner på børneværelset. Gaming og esport vinder anerkendelse på lige fod med andre former for konkurrencesport, og bliver i stigende omfang organiseret og tilbudt på uddannelsesinstitutioner, efterskoler og i idrætsforeninger.

Hvis dit barn gamer derhjemme og har stor interesse for esport, så skal du som forældre tage interessen alvorligt. I DGI Esport og i vores medlemsforeninger tager vi esporten lige så seriøst, som en fodboldklub gør med fodbold. For esport i foreningslivet handler om meget mere end bare computerspil. Det handler om fællesskab, sammenhold og glæden ved at dyrke sin interesse i trygge omgivelser.

Når børn går til esport i en forening, får de et fysisk fællesskab omkring den aktivitet, der tidligere kun har været muligt at dyrke hjemme på værelset.

Her får de muligheden for at bruge deres interesse for esport til at:

  • Blive en del af et forpligtende fællesskab
  • Styrke deres kompetencer og udvikle sig personligt
  • Blive bedre til at navigere i en digital verden sammen med gode rollemodeller
  • Få holdkammerater, der kan udvikle sig til livslange venskaber 

Vi kan kun vise dig indholdet her, hvis du accepterer marketing-cookies. Ret dine cookie-indstillinger