Gymnastiklejr 2024 - 6 fede dage med gymnastik, leg og nye venner

Hvornår
1. jul kl. 14:00 - 6. jul 2024 kl. 17:00
Hvor
Gudenaadalens Efterskole, Hovedgaden 2, 8860 Ulstrup, Danmark
Hvem
Udøvere, 8 - 16 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
202409556001

Vi kan kun vise dig indholdet her, hvis du accepterer marketing-cookies. Ret dine cookie-indstillinger

Skal du med på en af årets fedeste, sjoveste, vildeste og mest hyggelige Gymnastikcamps?

Så tag med os i uge 27, når vi samler en hel masse friske gymnaster mellem 8 og 16 år til seks dage med tonsvis af gymnastik, masser af nye venskaber og vilde udfordringer. 

Lejrens program og indhold er planlagt og varetaget af nogle af landsdelens dygtigste og mest erfarne instruktører inden for rytme og spring. Der er garanti for at blive bedre til gymnastik, men også masser af plads til social hygge, leg, udendørs aktiviteter og konkurrencer. Lejren er planlagt, så du både kan komme selv eller sammen med dine venner. Man kommer nemlig lynhurtigt til at få nye venner både i sovegruppen så vel som udenfor.

Det hele foregår i lækre faciliteter på Gudenådalens Efterskole, hvor der er store, lyse haller, stortrampoliner, grave og alle tiders udearealer. Foruden en masse spring og rytme i skolens springcenter og haller, så skal vi selvfølgelig også udenfor og lave en masse fede aktiviteter. Vi har bl.a. vores egen skummaskine og 30 meter glidebane. Sidste aften er der disko, så glæd dig til fest og farver. 
 
Din pris for at være med til det hele inkl. forplejning, overnatning og T-shirt er 2299,00 kr.

Lejren starter med et informationsmøde for forældrene og slutter med en fremvisning af ugens aktiviteter om lørdagen.

Ca. en uge inden lejren modtager du et deltagerbrev med alle praktiske informationer.

Vi glæder os til at se dig!

Ved spørgsmål kontakt Koordinator med ansvar for Gymnastik og Fitness, Lise Buttle på tlf. 7940 4303 eller e-mail Lise.buttle@dgi.dk 
 
Hvem vil du gerne invitere med på lejren?   
Oplevelser er de gaver, som man husker allerbedst. Giv et gavekort til lejren, og skab minder for altid. Udprint eller send dette gavekort til den, DU gerne vil have med.

Målgruppe

Alle mellem 8 og 16 år, der har lyst til at bruge 6 dage på gymnastik, sjov og hygge på en fed efterskole. Der er plads til både nybegyndere og garvede gymnaster.

At overnatte et andet sted..

Vi sover i klasselokaler i sovegrupper af 10-12 børn. Disse vil være aldersopdelte så børnene også den vej igennem, kan skabe nye relationer. Der vil være tilkoblet en instruktør til hver sovegruppe, som er kontaktperson/sovegruppeleder for den sovegruppe i løbet af ugen.  
Det er muligt at ønske at komme i sovegruppe med andre børn man kender hjemmefra. 
Skulle der opstå hjemve, eller får barnet brug for at ringe hjem aftales dette også med kontaktpersonen. Vores instruktører er gode til at tage samtalerne med børnene i opløbet, så en evt. hjemve kan mindskes og vi finder altid en løsning, der passer til barnets behov. 

Vi har vågne nattevagter, der altid er klar til at tage en snak med børnene, hvis der skulle opstå hjemve om natten. Det er også muligt for barnet at sove på nattevagtskontoret en enkelt nat, hvis natten skulle vise sig at være svær. 

Mobiltelefoner under lejren

Lejren er i løbet af dagen mobilfri, da vi ønsker at give børnene et frirum. Hver aften efter aftensmad, vil der være "mobil tid" hvor det er muligt at ringe og skrive hjem. Får barnet brug for yderligere kontakt med forældrene, hjælper sovegruppe kontaktpersonen altid med dette.  
 
Forældrene kan kontakte lejrlederen fra kl. 06.30-23.59. hver dag i løbet af lejren. 

Alkohol, rygning og puff bars

Lejren er 100% røg og alkoholfri. Vi forbeholder os retten til at kigge i børnenes tasker, såfremt det skulle blive nødvendigt.  
Vi beder forældre til særligt de ældste børn, om tage en snak med barnet hjemmefra om rygning og alkohol i relation til denne lejr.  
Puff bars, rygning eller alkohol besiddelse/indtagelse på lejren medfører direkte hjemsendelse uden forudgående advarsel. 

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer