Gymnastikskole i Hinnerup uge 32: Giv sommerferien ekstra power med 3 dages gymnastik

Hvornår
5. aug kl. 09:00 - 7. aug 2024 kl. 15:00
Hvor
Rønbæk Idrætscenter, Ådalsvej 94, 8382 Hinnerup, Danmark
Hvem
Udøvere, 8 - 11 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
202409556005

Sommerferie med fuld fart og masser af energi!

Tag med, når Hinnerup Gymnastik afholder gymnastikskole. Det bliver tre dage med sjove oplevelser sammen med jævnaldrende piger og drenge. 

På gymnastikskolen skal vi lege og ha' det sjovt. Vi skal lave flotte serier til god musik og springe fede spring på stortrampolin og airtracks. Instruktørerne står for programmet, som er fyldt op med alt det bedste de har i rygsækken! Vi skal bruge tre dage i hallen, hvor vi skal være aktive til god musik og brænde en masse energi af. 

Hvem kan deltage?

Alle børn fra 8 til 11 år - både piger og drenge, øvede og nybegyndere. Gymnastikskolen er for alle børn, uanset om du går til gymnastik i en forening eller ej. 
 
Hvad får jeg?

  • En fed oplevelse
  • Masser af bevægelse
  • Nye venner
  • Smil på læben
  • Mulighed for at forbedre dig gymnastisk
  • En flot t-shirt 
  • Formiddagssnack hver dag

 
Hvad skal jeg selv gøre?

  • Komme til og fra hallen
  • Medbringe en sund og lækker madpakke
  • Huske drikkedunk
  • Være omklædt til bevægelse

Se eksempel på program her

 
Tid og sted 
Mandag den 5. august 2024  til onsdag den 7. august 2024. Alle dage fra klokken 9.00-15.00 i Rønbæk Idrætscenter, hal 1, Ådalsvej 94, 8382 Hinnerup. 
 
Kontaktperson 
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Merete Johannsen, tlf. 22923221 / hansenmerete@hotmail.com   
 
Deltagermail 
Ca. en uge før skolen starter, vil du få tilsendt en deltagermail med diverse praktiske oplysninger. 
 
Vi glæder os til at se dig!

 
------------

 
Har dit barn brug for ekstra støtte? 
Har barnet normalt brug for ekstra støtte af en voksen, forventes det, at forældrene selv sørger for, at der er en voksen til stede til det formål under hele gymnastikskolen. Giv besked om dette ved tilmelding.

Vi kan kun vise dig indholdet her, hvis du accepterer marketing-cookies. Ret dine cookie-indstillinger

Målgruppe

Alle børn fra 8 til 11 år - både piger og drenge, øvede og nybegyndere. Gymnastikskolen er for alle børn, uanset om du går til gymnastik i en forening eller ej.

Mulighed for friplads 

DGI tilbyder fripladser på idrætsskoler og ferieaktiviteter uden overnatning til børn og unge op til 25 år, hvor økonomisk støtte er en afgørende betingelse for deres deltagelse. Kontakt din DGI landsdel, og hør mere om mulighederne for en friplads (ingen vil kunne se, hvem der får fripladser). Læs mere på www.dgi.dk/friplads

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer