Gymnastikskole i Nr. Broby - Uge 42

Hvornår
14. okt kl. 09:30 - 16. okt 2024 kl. 15:00
Hvor
Broby Sportsefterskole, Vesterågade 60, 5672 Broby, Danmark
Hvem
Udøvere, 6 - 14 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
202416556010

For alle fra 0.-7. klasse. Har du lyst til at lave gymnastik, med en masse tons og tummel. Fest og fart med højt humør? Så er gymnastikskolen i Nr. Broby lige noget for dig. I efterårsferien åbner vi Broby Sportsefterskole for spring og fede rytmer, hvor du kan opleve rigtig meget sammen med dine venner - og møde nye venner, der også synes, at gymnastik er rigtig sjovt.

Vi skal bruge kroppen, lege og ha’ det rigtig sjovt. Vi lover, at der bliver fart over feltet, så du sover godt om natten. Alle kan være med uanset om man er øvet eller ikke har lavet gymnastik før.

Vi har friske og dygtige instruktører, der står klar til at give dig og en masse andre drenge / piger på samme alder en sjov og anderledes ferieoplevelse. 
Programmet vil være spækket med gymnastik, spring, leg, sjov, konkurrencer og mon ikke også, der bliver en overraskelse undervejs.

Lyder det som noget for dig? - så skynd dig at tilmelde dig. 
 
I, som forældre, kan føle jer helt trygge ved at tilmelde jeres barn på en DGI Fyn Gymnastikskole. De dygtige og kvalificerede instruktører og hjælpere står klar til at give jeres barn 3 uforglemmelige dage med masser af gymnastik, mens I måske selv er på arbejde. 
 
Alle dage fra kl. 09.30-15.00 (der er mulighed for pasning fra kl. 08.30-09.30 oplyses ved tilmelding) 
 
Onsdag kl. 15.00 er der opvisning for forældre og søskende hvor du skal vise hva du har lært på Gymnastikskolen

Hvad får jeg?

Prisen er 500 kr. inkl. sund frokost, forfriskninger, drikkedunk, diplom og en t-shirt.

HUSK: skiftetøj til ude og inde samt udesko. 

Mulighed for friplads 
DGI tilbyder fripladser på idrætsskoler og ferieaktiviteter uden overnatning til børn og unge op til 25 år, hvor økonomisk støtte er en afgørende betingelse for deres deltagelse. Kontakt din DGI landsdel, og hør mere om mulighederne for en friplads (ingen vil kunne se, hvem der får fripladser). Læs mere på www.dgi.dk/friplads

 

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer