Den gode rytmetræning - del 1
På kurset vil vi have fokus på, hvordan vi gør den ’almindelige træning’ lige så spændende og interessant for gymnasten, som opvisningstræningen. Vi skal have fokus på, hvordan vi gør opvarmningen til en større del af gymnastens udvikling, og hvordan vi kan bruge opvarmningen som et vigtigt redskab i den proces, hvor vi udvikler en flot opvisning. Vi skal arbejde med kvaliteter og fokuspunkter og se på, hvordan vi kan inkorporere styrke, teknik og smidighedstræning i lækre træningssekvenser, så det forbliver sjovt og motiverende at udvikle sig, træne og lave gymnastik sammen.
Vi anbefaler, at du deltager i både del 1 & 2 af kurset den gode rytmetræning.
På kurset får du:
-
Nye øvelser og inspiration til udarbejdelse af spændende opvarmningssekvenser m. fokus på udvikling og motivation
-
Større kendskab til vigtigheden af tekniktræningens kunnen og tilsvarende bevægelser/øvelser til målgruppen.
-
Kompetencer inden for videreformidling af fokuspunkter til gymnasten
Målgruppe:
Kurset henvender sig til dig, der underviser letøvede og øvede rytmegymnaster i alderen 10-16 år, med en basisforståelse for kroppen, inden for opvisningsgymnastikken.
Kort om instruktøren:
Julie har lavet gymnastik hele sit liv, og de seneste år har dansens mange bevægelser også fanget hendes interesse. Hun har hele sin barndom lavet konkurrencegymnastik, men efter et år på efterskole begyndte hun at udforske opvisningsgymnastikken. Hun har stor erfaring med undervisning og har undervist børn, unge og voksne. Hun har bl.a undervist DGI Storkøbenhavns Udtagede Piger, Mini-Rep & REP-hold. Derudover har jeg to års erfaring som efterskolelærer.
Julie har også 1,5 års danseuddannelse fra Stepz Dansestudie, og hun var på DGI’s 13. Verdenshold i 21/22.
Julie Lykke Schneider Jensen
Du skal ikke medbringe håndredskaber eller andet lignende.
Medbring gerne notesbog og noget at skrive med. Det er et aktivt kursus, hvor vi skal bevæge os sammen.
Dette er en del af en kursusdag
Se andre relevante kurser for samme målgruppe her: