Den gode opvisning

Hvornår
21. maj kl. 19:00 - 28. maj 2024 kl. 21:30
Hvor
DGI Storkøbenhavn, Vesterbrogade 6D, 2. sal, 1620 København V, Danmark
Hvem
Trænere, 15 - 75 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
202421553351

Dette kursus henvender sig til instruktøren, der står overfor dét at skulle lave et opvisningsprogram og/eller som blot er interesseret i at få forskellige tilgange til det at skabe seværdigt gymnastik. 

For instruktører på både foreningshold og landsdelshold med let-øvet til øvet gymnaster.  

Deltag med dine medtrænere og skab et fælles udgangspunkt for den kommende sæsons opvisning og den videre udvikling med programmet.

Målet er at kunne opbygge et program, der skaber begejstring hos både publikum og gymnaster.

På dette kursus får du bl.a. viden om:

  1. Forskellige værktøjer og metoder til at skabe det gode opvisningsprogram - med fokus på hvordan du skaber den røde tråd og binder dit program sammen på tværs af indslag.
  2. Hvordan vi kan arbejde med stemninger, tema og udtryk i en opvisning - hvordan vi kan formidle mere end "bare gymnastik". 
  3. Hvilke overvejelser vi skal gøre os, så vi både balancerer gymnasternes niveau, instruktørernes ambitioner og publikums forventninger.
  4. Den videre planlægning af opvisningsprogrammet samt hvordan du/I kommer i mål og arbejder med programmet gennem hele sæsonen.

Vi tager desuden udgangspunkt i dit/jeres fremtidige (alt. eksisterende) opvisningsmateriale og giver jer mulighed for sparring og ideudvikling de steder, hvor I evt. har brug for input. 

God fornøjelse!  

Instruktørerne: 
Cathrine Tavs - Min gymnastik-karriere har rødder i det vestjyske, hvor jeg bl.a. har gået på Holstebro Rep og Gjs. Elitepiger. Efter et år som efterskolelærer flyttede jeg til København, hvor jeg har været aktiv på bl.a. PI Elitepiger og Kbh. Rep.  Som underviser har jeg også en lang række hold bag mig, bl.a som instruktør for Kbh. Rep og Minirep og i denne sæson, det nyopstartede PI Øvede. Til daglig arbejder jeg som UX-designer på et digitalt bureau og det er denne designmæssige baggrund samt mangeårige erfaring som instruktør og refleksioner omkring den gode opvisning, jeg vil dele på dette kursus. Jeg har som instruktør desuden en meget reflekteret undervisningsstil, hvor læring og udvikling af den enkelte gymnast for mig, er vigtig. Jeg vil derfor også dele mine erfaringer med, hvordan man strikker en sæson og opvisning samme der både byder på udvikling og en underholdende opvisning.

Mikkel Vedel - Instruktør med mange års erfaring bl.a. på Københavns REPhold (2018-2022), samt på juniorREPhold, asprianthold og teamgymhold. Underviser og formidler på diverse DGI kurser og uddannelser. For tiden aktiv udøvende gymnast og danser på KBH REP og PI MÆND.  Arbejder til dagligt på Det Kgl. Teater som scenografisk konstruktør. 

Klik på linket HER for at se lign. kurser på Sjælland.

Tirsdag d. 21.5 - 19.00-21.30 
Tirsdag d. 28.5 - 19.00-21.30

Cathrine Tavs Andersen, Mikkel Busk Vedel

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer