REPhold: Bliv det store forbillede
REPholdet er et udtaget hold for dig, der gerne vil udvikle dig som gymnast - også på hold!
På REPholdet bliver det for alvor seriøst: Her skal du gå forrest og repræsentere gymnastikken i din landsdel. REPhold optager nemlig kun de ypperste gymnaster.
Derfor skal du også altid til optagelsesprøve og udtages for at komme med på et REPhold. Du vurderes på både din personlighed og dine gymnastiske færdigheder.
På REPholdet kommer du til at træne på topniveau under kompetente instruktørers kyndige blik. Undervejs styrker du dine færdigheder og hæver dit tekniske niveau, og de mange timers hårde arbejde kulminerer til forårsopvisningerne, hvor du og dit hold går på gulvet og viser det absolut bedste, som dansk gymnastik kan byde på.
Holdet har en spring-del og en rytme-del, der både træner hver for sig og sammen. Du vil derfor blive udfordret fysisk såvel som teknisk, mens du og dine holdkammerater også har fokus på at skabe nogle hyggelige rammer for fællesskabet.
Få ny chance på MINIREPhold
Står du på spring til at komme på et REPhold, men er du ikke helt klar? Så har du i nogle landsdele mulighed for at komme på et MINIREPhold.
Vær med
Elsker du udfordringer, sved, intense oplevelser og spotlight? Og er du klar til at blive et forbillede?
Så find dit REPhold nedenfor og tag til optagelsesprøve!
Godt at vide
Rammerne for et REPhold kan variere fra landsdel til landsdel. Her er fire ting, du skal være opmærksom på:
- Aldersgruppe: Du kan typisk starte på REPhold som 18-årig.
MINIREPhold er oftest fra 17 år. - Udtagelse: Der er udtagelse til alle REPhold.
- Niveau: REPhold optager kun de bedste. Forvent, at du skal være i topform både fysisk og teknisk.
- Hvem: Landsdelene har som udgangspunkt både herre- og damehold, som arbejder sammen. Enkelte steder oprettes kun damehold.
I de fleste landsdele er det et krav, at du er aktiv og/eller frivillig i en lokal gymnastikforening for at komme med på et REPhold.
På alle hold forventes det, at du møder op til den ugentlige træning, samt til weekendtræninger, stævner og opvisninger.
Se præcis hvilke rammer der er for det enkelte hold nedenfor.