Det skal du vide om din pagaj

Der findes et hav af forskellige pagajer på markedet, og nogle producenter tilbyder mere end 50 forskellige modeller. Inden du anskaffer dig en pagaj, bør du derfor vide, hvilke pagajer der passer til hvilke behov.

“Fælles for alle pagajtyper er, at de er det værktøj, der bringer en roer fra A til B. Hvilken pagajtype, der passer bedst til hvem, er både et spørgsmål om smag, fysik, og hvad man vil bruge pagajen til,” siger idrætskonsulent hos DGI Havkajak, Chresten Krogh.

Skal du vælge skivet eller uskivet pagaj?

Pagajer findes både i skivede og uskivede udgaver, og den skivede pagaj er en af de første europæiske pagajer, der blev lavet til havkajak. 

Om en pagaj er skivet eller ej udtrykker, hvor meget bladene er drejet i forhold til hinanden. Ved 0 grader ligger bladene lige over for hinanden, mens en skivning på for eksempel 65 grader betyder, at det ene blad er drejet 65 grader i forhold til det andet. Pagajer kan være skivede både til højre og til venstre alt efter, om man er højre- eller venstrehåndet.

Generelt kan vi se, at skivningen på pagajer bliver mindre og mindre, og mange ror med uskivede pagajer efterhånden

Chresten Krogh, idrætskonsulent hos DGI Havkajak

Den skivede pagaj er egentlig et resultat af, at man har villet eliminere den vindmodstand, der kunne være ved at have en pagajside stikkende lodret op af vandet, hvis der var modvind. Derfor begyndte man at skive pagajer, så de ville skære bedre gennem luften.

“Sådan er det i teorien, men i praksis er det sådan, at hvis man er ude i en vindfaktor, hvor vinden har så stor en betydning, at den presser pagajen tilbage, så er det slet ikke forsvarligt at ro,” siger Chresten Krogh.

De første skivede pagajer var faste i skivningen og kunne ikke justeres, men i dag er de fleste europæiske pagajer såkaldte splitpagajer. Det betyder, at de er delte, og at man selv kan vælge, om man vil ro med en skivet eller en helt lige - og dermed uskivet - pagaj. 

Spørgsmålet om, hvorvidt du skal vælge en skivet eller uskivet pagaj er i virkeligheden udelukkende et spørgsmål om smag og behag. Dog skal du være opmærksom på, at du ved de skivede pagajer skal bevæge håndleddet for at få pagajen vendt, når du tager rotag, så den kommer lodret i vandet. Og det kan godt være en belastning for håndleddet.

“Generelt kan vi se, at skivningen på pagajer bliver mindre og mindre, og mange ror med uskivede pagajer efterhånden. Det er også derfor, den grønlandske pagaj vinder mere og mere frem,” siger Chresten Krogh.

Pagajen skal passe til roeren

Generelt gælder det for pagajer, at jo større bladet er, jo mere kraft skal der til at flytte det gennem vandet. Omvendt betyder det også, at jo mindre bladet er, jo lettere er pagajen at ro med. Samtidig er det godt at vide, at jo længere skaftet på din pagaj er, jo kraftigere rotag vil du skulle tage.

“Når man skal vælge pagaj, vil man både se på personens styrke og armlængde, og samtidig vil man også tilpasse valget efter, hvor hurtigt man ønsker at ro. Mens en mindre person skal have en kort pagaj med et lidt smallere blad, vil en stor person skulle have en længere pagaj med et større blad,” siger Chresten Krogh. 

Han sammenligner det med, når du køber en cykel; den køber man også efter sin højde. Det samme gælder med pagajen, som skal passe til roeren. En tommelfingerregel lyder, at pagajens længde skal svare til, at roeren lige akkurat skal kunne nå spidsen af sin pagaj, når han eller hun står med strakt arm ved siden af pagajen.

Det skal du vide om pagajer

Det er ikke uden betydning, om pagajen passer til roeren. For af hensyn til dine skuldre, dine arme og den generelle belastning af kroppen kan det være en fordel at have en pagaj, der ikke er for stor. Hellere have en lidt kortere pagaj med et lidt mindre blad og så til gengæld øge kadencen.

“På den måde vil du bare ro lidt hurtigere, men til gengæld vil du ikke bruge nær så meget kraft på hvert tag,” siger Chresten Krogh.

Generelt er der en tendens til, at pagajerne bliver kortere, mens pagajbladene bliver mindre, fordi de skal være lettere at ro med og samtidig ikke belaste kroppen.  

Når man skal vælge pagaj, vil man både se på personens styrke og armlængde, og samtidig vil man også tilpasse valget efter, hvor hurtigt man ønsker at ro

Chresten Krogh, idrætskonsulent hos DGI Havkajak

Markedets mange pagajer kan inddeles i fire forskellige hovedtyper, hvor de både adskiller sig i forhold til design og funktion. Grænserne mellem de forskellige pagajer er dog flydende, og de vil i nogle tilfælde overlappe hinanden.

Wingpagajen

Wingpagajen er udviklet til kapkajakroere, men kan også bruges af mange turkajakroere og nogle havkajakroere. Wingpagajens styrke er dens store effektivitet, fordi bladets vingeform “styrer” vandets vandring henover pagajens blad og på den måde også pagajens bevægelse. Wingpagajens blad søger nærmest selv skråt bagud og op af vandet. Det betyder, at du effektivt kan overføre kræfterne til fremdrift, og på den måde ro hurtigere end med traditionelle “flade” pagajblade.

Bredbladet pagaj

Den bredbladede pagaj er en alsidig model, der bruges både til turkajak, havkajak og stort set alle kajakkonkurrencer, hvor fart og kontrol er vigtigere end ønsket om at minimere belastningen af led og muskler.

Bladene på den bredbladede pagaj har forskellige faconer og størrelser alt efter, hvad man bruger den til. Pagajerne er ofte skivet 60 til 70 grader, og er knap så velegnede uskivede på grund af den vindmodstand, der så vil være.

Smalbladet pagaj

Den smalbladede pagaj bruges mest af havkajakroere, og den er en af de mest foretrukne pagajer til lange ture. Det skyldes, at bladet er let at trække gennem vandet, og derfor belaster den smalbladede pagaj ikke led og muskler så meget, som nogle af de andre pagajtyper. Dog skal du ro hurtigere med den smalbladede pagaj, hvis du vil kunne følge med roere, der bruger bredbladet eller wingpagaj.

Den smalbladede pagaj bruges ofte i kombination med en lav rostil og uskivet eller justerbar skivning, idet det smalle blad ikke yder så stor modstand imod vinden.

Grønlænderpagaj

Grønlænderpagajen er den fjerde og sidste hovedkategori inden for pagajtyperne. Det er den model, som i daglig tale bliver kaldt for en åre. Du kan læse meget mere om grønlænderpagajen i vores særskilte artikel om modellen.