DGI Stjerne-Gravel i Bidstrup Skovene

Hvornår
2. jun 2024 kl. 10:00 til 16:00
Hvor
Bidstrup Skovene, Parkeringen, Skovvejen 23, 4330 Hvalsø, Danmark
Hvem
Udøvere, begynder, letøvede, øvede

Nummer
202417324002

Stjerne-Gravel i Bidstrup Skovene! 
 
I samarbejde med Svenstrup Gods, Skov- og Naturstyrelsen samt Lejre og Ringsted kommuner inviterer vi til et fantastisk cykelløb på de lækreste grusveje på Midtsjælland. 
 
Skovene er kendt for alle de flotte bakker og morænelandskaber, historiske steder, lige fra vikingerne og Sagnlandet, til Kong Valdemars Vej tværs gennem skovene, Gyldenløveshøj hvor der blev kastet materiel ned til modstandsbevægelsen under anden verdenskrig og Skjoldenæsholm Slot som ligger smukt ved den sydvestlige del af ruten. 
 
Stjerne-Gravel! 
Vi benytter skovene til at lave et stjerneløb, hvor du som deltager bliver ført rundt i tre loops og i alt 64 km. Langt det meste på flotte grusveje. 55 km grus og kun 9 km asfalt. Det nordlige loop er 24,9 km, det sydlige 10,8 km og det vestlige på 28,4 km. Det bliver ikke bedre! 
 
Tag det roligt, men du må også godt give den gas! 
Det er ikke et race og der er ikke tidtagning. Der er ingen præmier til vindere, ingen hurtigste rytter, men der vil være fede lodtrækningspræmier, som offentliggøres og uddeles ca. kl. 14:30. Det passer med at alle er i mål og sidder i det grønne og hygger med mad og drikke. 
 
Skovens andre gæster…. 
Du skal køre efter en GPS-fil, som udleveres ugen op til løbet. Vi markerer særligt udsatte steder, mest af hensyn til skovens andre gæster, men også for din sikkerhed. Så hold farten nede der hvor vi skriver ”kør roligt”, og så kan du give gas igen der hvor vi skriver ”giv gas”. Der vil også være skilte på offentlig vej med ”Advarsel - cykelløb”. Det er alt sammen for din sikkerhed - og så bilister kan sænke farten. Men du skal holde dig i højre side af vejen og orientere dig før du krydser vejen. Vi vil have flagposter på udsatte steder. I maj og juni er skovens dyr meget aktive med unger og yngel. Det skal du også vise hensyn til. De er som regel ikke så aktive mellem 9-17, men hverken du eller rådyret har airbags, så orienter dig og køre langsomt hvis du ser rådyr på grusvejene, de krydser ofte i mindre flokke.  Der skal køres efter færdselsreglerne! 
 
Skal jeg have en cykelcomputer med GPS-navigation? 
Nej det skal du ikke, men det er en stor fordel. Du kan navigere med en Garmin, Wahoo o.lign., men mange kan også bruge en mobiltelefon med ruten vi udleverer ved tilmelding. Hvis du ikke har navigationsudstyr, så skal du følge de små flag vi sætter op. Det vil kræve du er meget opmærksom, især når du kører i en lille flok. Det er jo ikke sikkert dem du kører med, skal ud på samme loop. Flagene vil have forskellige farver, så man kan genkende ruterne. Der vil også være pileskilte på kritiske steder. 
 
Hvordan starter og kører vi? 
Deltagerne bliver ligeligt fordelt på de tre loops, så vi får spredt deltagerne i de tre områder. Alle begynder ad samme vej, fordeles og kommer tilbage til mål. Når du begynder, bliver du tildelt et loop du skal starte med at køre. 
 
Vi kører fra kl. 10-16 og du kan blive ved så længe du gider. Du kan således holde en pause mellem loops, blot du er helt færdig kl. 16 i mål. 
 
I mål!!! 
I start og mål området vil der være udlevering af mad og drikke, så tag picnic udstyret med og slå dig ned på den store græsbakke. Vi medbringer vanddunke og der vil blive solgt kaffe og sodavand. 
 
Toiletter! 
Der vil være to offentlige toiletter og vi opsætter også festivaltoiletter efter behov. Der er vand på toiletterne og der er en enkelt vandpost på parkeringspladsen. 
 
Parkering 
Der er masser af parkering lige ved start- og målområdet, men vi kan ikke garantere alle kan få en parkeringsplads, så kør sammen eller tag din cykel til starten. Her er parkeringspladsen og her kan du også parkere og cykle ganske kort vej til starten. 
 
Udlejning af cykler. 
Canyon & Hedeland MTB Tours vil stå for udlejning af gravelcykler og mountainbikes. Så kan du invitere din nabo, hele familien og chefen med. Leje og reservation af cykler sker her
 

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer