Naturewalk Køge Bugt

Hvornår
30. maj 2024 kl. 18:30 til 20:30
Hvor
Hundige Havn, Hundige Havnevej 31, 2635 Ishøj, Danmark
Hvem
Udøvere

Nummer
202417064103

Gå med på en skøn 8 km guidet gåtur i Køge Bugt Strandparks naturskønne friluftsområde. Turen byder på klitter, søer, enge og overdrev nær strande og havne. Du får en herlig og helt unik naturoplevelse med masser af gode kilometer i benene 🚶 🍃 
 
Varieret terræn og trold 
Turen tager dig ud på både brede og smalle stier og veje. Vi starter i Greve og bevæger os gennem strandparken via Hundige og Ishøj Strand til Arken Skulpturpark, og på returvejen nyder vi Thomas Dambos trold Oscar under broen. 
Ruten er på ca. 8 km i varieret terræn og er ikke for gangbesværede. 
 
Raskt tempo 
Vi går i raskt tempo med ca. 5 km/t i snit. Vi gør nogle stop med opsamling undervejs på udvalgte steder, hvor vores stedkendte guide fortæller lidt om de forskellige seværdigheder
☀️ 
 
Walk de Midt- og Vestsjælland 
Denne gåtur er en del af serien Walk de Midt- og Vestsjælland, hvor vi i løbet af 2024 kommer rundt på unikke gåture i alle
DGI Midt- og Vestsjællands 17 kommuner. 
 
Gode oplevelser, motion og fællesskab 
Alle kan deltage og tag gerne en ven, veninde eller helt tredje med. Gang er helt enkelt godt for helbredet, styrker din mentale sundhed, og er samtidig skånsom og effektiv træning for kroppen. Naturewalk giver mange gode oplevelser i naturen kombineret med motion og fællesskab, og så er det pivhyggeligt. Deltager du alene, er der altid nogen at følges med undervejs 👪

Gåturen arrangeres af DGI Midt- og Vestsjælland i samarbejde med Greve Trim.

Lene Meldgaard Pejø

✔️ Ruten foregår i varieret terræn på stier i raskt tempo og er IKKE for gangbesværede. 
✔️ Parkering ved Hundige Havn, Hundige Havnevej 31, 2635 Ishøj (1. stikvej til venstre, p-plads til højre).  
✔️ Vi mødes på legepladsen, her er koordinater. Der adgang til offentligt toilet. 
✔️ Husk tøj efter vejret, sko med godt greb og drikkedunk, hvis du får brug for væske undervejs. 
✔️ Børn deltager på forældrenes ansvar. Det er IKKE tilladt at medbringe hunde på turen. 
✔️ Klik deltag på facebookbegivenheden og vær med til at dele det gode budskab om turen. 
✔️ Husk badetøj og håndklæde, hvis du vil slutte af med en frisk dukkert ved Hundige Strand.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer