Naturewalk Vallensbæk

Hvornår
12. sep 2024 kl. 17:30 til 20:00
Hvor
Spisestedet Mosen, Rendsagervej 5, 2625 Vallensbæk, Danmark
Hvem
Udøvere

Nummer
202417064108

Naturewalk Vallensbæk 
Kom med på en flot 9 km guidet gåtur i det naturskønne friluftsområde omkring Vallensbæk Mose. Turen byder på ”bjerg”, søer, enge og overdrev nær Vallensbæk Landsby. Du får masser af stærke kilometer i benene og en helt unik naturoplevelse i godt selskab med andre 🚶 🍃 
 
Varieret terræn og to trolde 
Turen tager dig ud på både brede og smalle stier, trampestier og veje. Turen går forbi Thomas Dambos to trolde Thomas og Tilde, vandski-sø, fugleudkigstårn, Skovmosen og de to kirker i Vallensbæk Landby. Ruten er på ca. 9 km i varieret terræn og er ikke for gangbesværede. 
 
Raskt tempo 
Vi går i raskt tempo med ca. 5 km/t i snit. Vi gør nogle stop med opsamling undervejs på udvalgte steder, hvor vores stedkendte guide fortæller lidt om de forskellige seværdigheder
☀️ 
 
Walk de Midt- og Vestsjælland 
Denne gåtur er en del af serien Walk de Midt- og Vestsjælland, hvor vi i løbet af 2024 kommer rundt på unikke gåture i alle
DGI Midt- og Vestsjællands 17 kommuner. 
 
Gode oplevelser, motion og fællesskab 
Alle kan deltage og tag gerne en ven, veninde eller helt tredje med. Gang er helt enkelt godt for helbredet, styrker din mentale sundhed, og er samtidig skånsom og effektiv træning for kroppen. Naturewalk giver mange gode oplevelser i naturen kombineret med motion og fællesskab, og så er det pivhyggeligt. Deltager du alene, er der altid nogen at følges med undervejs 👪

Praktisk info 
✔️ Ruten foregår i varieret terræn på stier i raskt tempo og er IKKE for gangbesværede. 
✔️ Mødested/parkering ved Spisestedet Mosen. Der er adgang til toiletter. 
✔️ Husk tøj efter vejret, sko med godt greb og drikkedunk, hvis du får brug for væske undervejs. 
✔️ Børn deltager på forældrenes ansvar. Det er IKKE tilladt at medbringe hunde på turen. 
✔️ Klik deltag på facebookbegivenheden og vær med til at dele det gode budskab om turen. 
 
Gåturen arrangeres af
DGI Midt- og Vestsjælland i samarbejd med Løb i Vallensbæk.

Dorte Rosendahl

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer