Limfjordsturneringen 2024

Hvornår
1. apr kl. 08:00 - 31. aug 2024 kl. 08:00
Hvor
Flere steder Nordjylland, 9000 Aalborg, Danmark
Hvem
Udøvere, begynder, letøvede, øvede

Nummer
202401735000

Turnering for 4-mandshold – petanqueturnering for alle

I Limfjordsturneringen har man uanset niveau mulighed for at komme ud og møde spillere fra andre klubber. Der er fokus på både konkurrencen, spillet og på det sociale. Et hold i Limfjordsturneringen består minimum af 4 spillere plus eventuelle reserver.

Der spilles normalt turnering en gang om ugen på hverdage – eftermiddagsrækken med spilstart kl. 13.00 eller 14.00 efter eget valg. Tidspunkt 13.00 eller 14.00 oplyses ved tilmeldingen. For aftenrækken er spilstart 18.30. Ønskes ændret tidspunkt, så aftales det indbyrdes med holdene efterfølgende. Der kan ikke ønskes andet tidspunkt ved tilmelding.

Ved uændret deltagerantal i forhold til 2023 vil antallet af rækker i aftensturneringen fortsætte i 2 rækker (A og B) – dette især for at sikre kortere kørselsafstand. Bliver vi en del flere hold vil aftensturneringen blive opdelt i 3 rækker (A, B og C).

Målet med opdeling i flere rækker er at gøre kampene så lige som muligt, så alle kan være med uanset niveau. A-rækken har de stærkeste hold, mens nye hold starter i B/C-rækken. Eftermiddagsrækken er ikke delt i niveauer.

Der dannes inden turneringsstart puljer, hvor man i løbet af sæsonen spiller 2 gange mod de øvrige hold i puljen. På en turneringsaften møder man et af holdene fra puljen, der spilles 3 kampe, hvor det via lodtrækning afgøres, hvem man får som makker og modstander i de enkelte kampe. Lodtrækning foregår, når begge hold er repræsenteret. Når kampene er slut, skal hjemmeklubben stå for et traktement, typisk kaffe og brød. Her hygger man sig sammen og taler om spillet. Der spillers efter DGI regler, med fokus på fairplay.

Link til spilleplan - klik her

Holdkort - pdf eller word (klik på een af dem)

Indbydelse - klik her

Velkomstfolder - kommer snart

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer