Ocean Rescue Camp Mini på Tirsbæk Strand - 2 dage i uge 27

Hvornår
1. jul kl. 09:00 - 2. jul 2024 kl. 14:00
Hvor
Tirsbæk Strand, Danmark
Hvem
Udøvere, 9 - 14 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
202410756001

Ocean Rescue Camp Mini er en 2-dages camp for vandglade børn og unge i alderen 9-14 år. Her bliver de budt på udfordrende og sjov træning med udgangspunkt i de færdigheder som kystlivredderen skal beherske.

Campen kan byde på aktiviteter som boardrace, SUP, træning i livreddende førstehjælp og selvhjælp, snorkeldykning, beach-flag race, og mange andre spændende strand- og havaktiviteter! 
Kystlivredningsudstyr som rescue boards, torpedoer, dykkermasker, svømmefødder, hjertestarter, dukker og førstehjælps-udstyr vil være i brug! 
Programmet og valg af aktiviteter bliver tilpasset efter vejret og deltagernes niveau.

Campen afholdes af uddannede instruktører fra Vejle Svømmeklub og uddannede kystlivreddere, for at give deltageren en sikker og autentisk oplevelse.

Deltog du på en Ocean Rescue Camp sidste år, skal vi nok finde på nye udfordringer til dig i år også!

Hvis du gerne vil fortsætte med livredning og andre vandaktiviteter og udfordringer efter sommerferien, så er det bare med at melde sig på Vejle Svømmeklub forskellige ungdomshold i svømmehallen og på stranden.

 

Mulighed for friplads 

DGI tilbyder fripladser på idrætsskoler og ferieaktiviteter uden overnatning til børn og unge op til 25 år, hvor økonomisk støtte er en afgørende betingelse for deres deltagelse. Kontakt din DGI landsdel, og hør mere om mulighederne for en friplads (ingen vil kunne se, hvem der får fripladser). Læs mere på www.dgi.dk/friplads

Deltageren skal selv medbringe:

Håndklæder 
Skiftetøj og T-shirt 
Varmt tøj til pause og evt. regntøj 
Bade- og fritidssko 
Madpakke og drikke 
Evt. egne svømmefødder, maske, snorkel. 
Våddragt, svømmefødder, maske og snorkel kan lånes

Derudover skal du huske drikkedunk og madpakke som vi spiser ca. kl. 12.00.  
 
Hvor: Tirsbæk Strand. Nede ved stranden ser du klubbens instruktører og et beachflag 

Campen afholdes mandag og tirsdag kl. 9.00 - 14.00 

 

Tilmeld dig også Ocean Rescue Camp 3 dage – få en hel uge på stranden

Fra onsdag til fredag starter vi endnu en camp i Tirsbæk. Du kan sagtens tilmelde dig begge camps og få en hel uge på stranden! Vi sørger for at der er udfordringer og nye aktiviteter for alle uanset om du tilmelder dig én eller begge camps

 

Tag del i snakken om det aktuelle arrangement på de sociale medier.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer