Tennisklub i vild forvandling

Dette er fortællingen om en ildsjæl, der med flid, slid og et endeløst antal frivillige timer har forvandlet en sygnende klub til en stor succes. Se forvandlingen i billeder ved at swipe til højre i galleriet ovenfor eller læs artiklen herunder.

Morgensolen kæmper for at bryde gennem trækronerne og beskinne den østligste del af tennisklubben SIF Assentofts to baner. Men uanset hvor stærkt solen skinner, kommer den til at kæmpe forgæves. Træerne, der omkranser tennisklubben, er for høje. Men det er Anders Moeslund godt i gang med at ændre på.

”Det da sygt, det der træ. Det synes jeg, du snakkede om sidst. Skal det ikke også ned,” siger Anders Moeslund med kronjysk accent, og peger på et stort træ få meter fra baneanlægget.

Spørgsmålet er til Randers kommunes skov og landskabsingeniør, som tilfældigvis er mødt op for at bese omkringliggende buskadser og træer, som rager ind over baneanlægget og volder tennisklubben en del kvaler.

”Hver gang vejret driller, er vi nødt til at rykke ud og feje og gøre ved. Det duer bare ikke at have træer, der hænger ind over banen,” siger Anders Moeslund.

En ting er nedfald, som skal fejes væk. Noget andet er skygge og fugt, som på kunstgræsset skaber optimale vækstbetingelser for en invasiv moslignende plante.

Anders påpeger gener og ulemper overfor skov og landskabsingeniøren. Den gren drysser. Det træ skygger. Der skal også gøres plads til den padelbane, som klubben allerede har pengene til. Hun ligner én, der har hørt det hele før, hvilket hun også har, nikker og henviser til at huske på lokalplanen. En plan som Anders ikke har tænkt sig at undlade at udfordre.

”Det er jo også i kommunens interesse at få liv på banerne,” påpeger han.

”Så må vi plante nogle nye træer et andet sted.”

Anders Moeslund presser på, indtil han bliver hørt. Og hvis der ikke sker noget, spørger han, om han må gøre det selv. Der skal ske noget. Og der sker i den grad noget i Assentoft Tennisklub.

For ikke så længe siden var de omkringliggende træer og buskadser endnu højere. Kunstgræsbanerne druknede i års nedfald og organisk materiale, som i regnvejr svømmede op til overfladen og lagde sig som en sort dyne på underlaget. Det betød dels, at banerne var farligt glatte, dels at banerne ikke kunne dræne sig selv.

Klubben var lukket inde, usynlig for omverdenen og stille og roligt ved at gro til i glemsel. Medlemstallet faldt i 2015 til 10, og klubben blev kun holdt live med kunstigt åndedræt, fordi en god sjæl uden det store tenniskendskab påtog sig rollen som formand.

Du trænger vist til en hobby

Men blandt de 10 sidste medlemmer gemte sig en pacemaker. Anders Moeslund havde året forinden genoptaget en livslang passion for tennis efter en langvarig skulderskade. Anders har spillet siden han kunne gå, og hans mor har været kasserer i Vorup Tennis Klub i 50 år. Når man har fået tennis ind med modermælken, har man en vis indsigt, og der gik ikke længe, inden nogen foreslog, at han bragte den ind i bestyrelsen i SIF Assentoft Tennis.

”Du trænger vist til en hobby,” sagde hans kone til ham, og i 2016 blev Anders formand.

Nu siger konen ikke længere noget om en hobby, for der er hele tiden noget Anders skal ordne.

”Da jeg kom i bestyrelsen, gjorde jeg det klart, at hvis jeg skulle være med, skulle det rykke. En del af det er, at banerne bare skal spille,” fortæller Anders Moeslund.

Artiklen fortsætter under billedet ↓