Træklatring i praksis

Hvornår
16. sep kl. 09:00 - 17. sep 2024 kl. 15:00
Hvor
Kagerup Station, Kagerup Stationsvej 58, 3200 Helsinge, Danmark
Hvem
Trænere, 18 - 70 år, letøvede, øvede

Nummer
202421540003

Er du uddannet Træklatreinstruktør, men mangler et kærligt skub ud i praksis, hvor du for alvor lærer at bruge dit instruktørbevis? Så kom med på dette kursus!

Formål
Formålet med kurset er at du bliver mere tryg i din rolle som træklatreinstruktør, får de gode tips og tricks til effektiv opsætning og nedtagning, lærer at bruge kasteline, abehånd, lave rebbaner i lav højde og bare har det sjovt med aktiviteten og nyder dine ture højt op i træernes toppe! Der er ingen afsluttende eksamen og kurset giver ingen ny certificering. Kom og lær noget nyt, hvor vi deler viden og erfaringer på tværs.

Målgruppe & forudsætninger 
Kurset er målrettet træklatreinstruktører, der er uddannet inden for Dansk Træklatreforenings normer. 

Praktisk info
Datoer: d. 16. sep kl. 9.00 til 17. sep kl. 15.00, inkl. overnatning.
Sted: Bakkehus lejrplads, Kagerup St., Gribskov.
Underviser: Majken Eskelund og Martin Machado, træklatreinstruktører, DGI Storkøbenhavn 

Inden kurset vil du modtage et deltagerbrev med praktisk information.

Medbring
- Mad og drikke. Deltagere sørger selv for mad, drikke og snacks til dagene. Evt. kan kursister aftale fælles indkøb og madlavning.
- Personligt udstyr, fx varmt tøj til udendørs ophold, regntøj, liggeunderlag, sovepose, spisegrej, eget telt eller anden overnatningsform.

Udstyr
DGI Storkøbenhavn medbringer alt klatreudstyr. Medbring gerne egen klatresele, hjelm og andet personligt klatreudstyr.
Evt. kan DGI også medbringe båludstyr hvis kursister vælger at lave fælles mad. Dette aftales inden kursets afholdelse.

Tilmelding og betaling med EAN nr.
Hvis du ønsker at tilmelde og betale med ean nr., så skriv en mail til: morten.christensen@dgi.dk

Kursusindhold
Kurset supplerer indholdet på træklatreinstruktør-kurset, og fokus er på at gå mere i dybden med pensum for træklatreinstruktør, samt arbejde med nye muligheder og teknikker. På kurset styrker vi instruktørens kompetencer og færdigheder indenfor træklatring. Vi har også tid til at klatre højt og fokusere på det sjove i klatringen.

Praksis
Vi arbejder med følgende emner:
- Lave rebbaner
- Opsætning af baner med abehånd
- Opsætning af baner med brug af kasteline
- Standplads i træet og sikring herfra
- HMS baner
- Workshops med nye elementer

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer