Regler for cykelløbene powered by SNOW FUN og DGI

Nybegynder eller supermotionist? Deltagerne tilmelder sig i fire grupper efter køn og gennemsnitshastighed.

Nybegynder eller supermotionist? Deltagerne tilmelder sig i fire grupper efter køn og forventet gennemsnitshastighed.

Gruppeinddeling:  

Gruppe 1 (Supermotionisten):

Gennemsnitshastighed i førerfeltet + 40 km/t. Distance normalt 65 - 80 km. Max 75 deltagere.

Gruppe 2 (Motionisten)

Gennemsnitshastighed i førerfeltet 37-39 km/t. Distance normalt 65 - 80 km. Max 75 deltagere. 

Gruppe 3 (Begynder motionisten):

Gennemsnitshastighed i førerfeltet 35-37 km/t. Distance normalt 40-65 km. Max 75 deltagere.

OBS: Der køres med master på de første omgange. 

Gruppe 4: Damer

Distance normalt 40-65 km. Minimum 20 deltagere.

OBS: Der køres med master på de første omgange.
Bemærk, hvis der er der færre end 20 damer til start, kører de sammen med gruppe fire.

Gennemsnitshastighederne er baseret på felternes gennemsnitshastigheder i 2020. Distancerne er vejledende og husk, at man kører meget hurtigere, når man sidder i et felt/gruppe.

Cuppen er kun for motionsryttere uden DCU-konkurrencelicens. Motionslicens og klippekort-ryttere er velkomne.

I tvivlstilfælde afgør løbsledelsen i samråd med klubben, hvilken klasse deltagerne tilhører. Selvom du er klassificeret i en gruppe ved tilmelding, kan du blive flyttet.

Seks grunde til, at du kan blive flyttet til anden gruppe:

  1. En gruppe er overtegnet. Der uddeles maksimalt 75 startnumre pr. gruppe.
  2. Vi mener, at en deltager er fejlvurderet. Angående kvindeklassen så vil en kvindelig deltager blive flyttet til gruppe 3 afhængig af styrke.
  3. Vi mener, at klubberne vurderer for forskelligt i forhold til hinanden.
  4. De tre først placerede ryttere i den samlede stilling rykkes op i næste gruppe ved ny sæsonstart. Herudover vil afdelingsvindere fra 2020 automatisk blive oprykket. Hvis du eksempelvis har kørt på podiet i gruppe to til et løb, så vil du blive oprykket til gruppe 1.

Du kan ansøge løbsledelsen om dispensation. Kontakt løbsledelsen.

Det er den ansvarlige i klubben, der afgør, hvilken gruppe du tilhører. Løbsledelsen vil behandle opfordringer om tvangsoprykning ved henvendelse fra de øvrige ryttere i gruppen.

Endelig klasseinddeling afgøres, når antallet af tilmeldinger er indkommet.

Alle løb afvikles som landevejsløb. Som tidligere skitseret er det op til den arrangerende klub at afgøre distancen

Distancer

Det står den arrangerende klub frit for, hvordan deres afdeling skal afvikles. Det gælder både omgange og distance. Løbet skal dog være afviklet senest en ½ time før solnedgang.

Sådan er reglerne for start og kørsel på ruten

Når et felt eller en rytter fanges af en anden gruppe, skal han falde 30 meter tilbage.

Løbne og ruterne er på forhånd anmeldt via hjemmesiden sammen med oplysninger om det antal omgange, som skal gennemkøres. Der bliver fejet i sving for rullesten, og der vil være tydelig afmærkning ved alle sving – pile eller flag poster med veste og flag. Der vil der være en følgebil samt race marshall foran hvert felt.

Ved snyd og usportslig optræden bliver protester behandlet af løbsledelsen, der udregner en passende straf.

En protest skal indsendes pr. mail til løbsledelsen inden 24 timer efter afslutning af løbet. Kontakt løbsledelsen

Alle deltagere skal være klar fem minutter før start.