Guide: Det skal du kigge efter, når du køber en gravelcykel
Hvad skal du være opmærksom på, hvis du vil købe en gravelcykel? Bliv klogere på must-haves og nice-to-haves, hvis du vil investere i en gravelcykel.
Hvis du tænker på en gravelcykel som et gadekryds mellem en racer og en mountainbike, så er du ikke helt galt på den. Den kan køre alle de steder, en racercykel kan, men er samtidig designet til at klare flere underlag.
Er du først blevet bidt af grusveje og gravelcykling, går der ikke længe, før en racercykel med bredere dæk ikke slår til. Den kan godt klare de mest velplejede grusveje, men vil du rigtig dyrke din nye interesse og få det maksimale ud af oplevelsen og timerne i sadlen, så er du nødt til at have en decideret gravelcykel.
Og hvordan ser en gravelcykel så ud? Hvis du tænker på en gravelcykel som et gadekryds mellem en racer og en mountainbike, så er du ikke helt galt på den. Den kan køre alle de steder en racercykel kan, men samtidig er gravelcyklen designet til at klare flere underlag – den er dog ikke så terrænmæssigt fleksibel som en MTB.
Udseendemæssigt minder en gravelcykel mest om en racercykel i sin geometri med gedebukkestyret, og mange gravelcykler henter også sine geargrupper og gearinger fra landevejen. Men de bredere, knoprede dæk stammer fra MTB-verdenen ligesom skivebremserne, selvom de også blevet standard på langt de fleste racercykler.
Skivebremser er et must på en gravelcykel, fordi de er mere effektive på grusstier og ujævnt terræn end de klassiske fælgbremser.
Minder om en crosscykel
Hvis du er faldet over cyklecross-fænomenerne Mathieu van der Poel og Wout van Aert og har set dem drøne gennem mudder og hoppe over forhindringer, er du undskyldt, hvis du tror, at en gravelcykel er det samme som en crosscykel.
De to typer cykler minder om hinanden, men der er væsentlige forskelle. Især på geometrien: En crosscykels geometri er sat aggressivt op, der er meget mere fokus på styreegenskaberne, stivhed og vægt frem for komfort, fordi cyklecrossløb er tekniske og højintense – de varer typisk ikke mere end en time.
På en gravelcykel er geometrien derimod langt mere komfortabel, du sidder mere oprejst frem for foroverbøjet, og der er også stor forskel på dækkene, da en crosscykel typisk maksimalt vil have 33mm brede dæk, mens mange gravelentusiaster kører med 38-40mm.
Eksperten har ordet: Behøver du virkelig en gravelcykel?
Det hurtige svar er nej – du behøver ikke en gravelcykel. Det lange svar er selvfølgelig meget mere nuanceret, og man kan argumentere for, at der er meget udstyr, som gør cykeloplevelsen meget bedre, selvom det ikke er livsnødvendigt.
En gravelcykel kører dårlige på asfalt end en racercykel, og den kan ikke køre nær de samme steder, som en mountainbike kan. Så hvorfor skulle du overhovedet have brug for en? Det skal du, fordi gravelcyklens egenskaber placerer den lige imellem raceren og mountainbiken.
Lad mig forklare. På en racercykel er du begrænset til at køre på asfalt. Du kan sætte bredere dæk på og klare gode grusveje nogenlunde, men det er ikke det, raceren er bygget til. Du får ikke den optimale oplevelse.
På mountainbiken er du ikke som sådan begrænset til at køre på sporene i skoven. Men den oprejste position på cyklen og den øgede rullemodstand fra dækkene gør, at mountainbiken simpelthen ikke er det rette våben på asfalt og stampet grus.
Lige midt imellem har du gravelcyklen. Positionen på cyklen minder tilpas meget om en racer til, at du snildt kan holde god fart på asfalt, men samtidig har du de bredere dæk med knopper, som gør cyklen langt mere terrængående.
Der er få steder, hvor gravelcyklen er bedre end både raceren og mountainbiken, men all-round på alle typer underlag er den længder foran. Derfor appellerer gravelcyklen til den nysgerrige rytter, der vil kunne køre overalt (næsten da) på den samme cykel.
Du behøver ikke en gravelcykel – men for rigtig mange vil den kunne bidrage til endnu flere nye fantastiske cykeloplevelser.
Det skal du kigge efter
Der findes mange afskygninger af gravelcykler. Nogle ligner meget en racer, andre ligner nærmest en mtb komplet med affjedring. For at finde den rigtige cykel skal du gøre op med dig selv, hvad dine planer med cyklen er: Hvilke muligheder har du lokalt? Foretrækker du svært terræn eller en mere ligelig blanding af asfalt og grusveje? Vil du gerne kunne køre lange heldagsture på den eller ligefrem kunne bruge den til ’bikepacking’?
Foretrækker du at køre på klassiske, stampede grusveje og planlægger at bruge cyklen til træning, er du nok et sted midt på spektret. Er du mere til fart med en blanding af asfalt, grus og skovveje, hælder du mere over mod spektret af racer-lignende gravelcykler. Og vil du primært bruge cyklen til lange udflugtsture i naturen, så er du tættere på mountainbiken.
Rammens materiale
Carbon, alu eller noget tredje? Det er fordele og ulemper ved alle materialer, men for de fleste vil carbon være det naturlige valg, fordi materialet giver mulighed for at lave en cykel med mere specifikke egenskaber, end metaller kan.
Carboncykler kan bygges op, så de virker særligt stødabsorberende i de områder af stellet, hvor det har størst effekt. Det giver en klar komfortfordel, hvilket er særlig rart når du kører off-road. Det, der taler imod, er prisen. Der findes også masser af fine gravelcykler i andre materialer end carbon, men ud over en lidt ringere komfort vil alucykler typisk også være noget tungere.
Geometri på cyklen
Cyklens geometri afgør, hvordan den føles at køre på. Ud fra målene på de forskellige rør kan du ret præcist snuse dig frem til, hvor på spektret en gravelcykel ligger. De to nemmeste mål at arbejde med kaldes ’stack’ og ’reach’, og de findes på alle geometriskemaer, som du finder på cykelproducenternes hjemmesider. Stack fortæller noget om stellets højde i forhold til krankboksen, mens reach siger noget om stellets længde i forhold til krankboksen.
Jo længere og lavere en cykel er, jo mere ligner den en racercykel med en foroverbøjet og aerodynamisk kørestilling. En lang og lav cykel vil være hurtigere på asfalt og lige grusstykker, hvis du vel at mærke kan holde til at sidde i den position.
Jo højere og kortere en cykel er, jo mere ligner den en mountainbike med en mere oprejst og komfortabel kørestilling. Derimod vil en kortere og højere cykel give mere komfort, kontrol og bedre styreegenskaber ved lav fart som for eksempel på singletracks i skoven.
Dæk
Dækkene på en gravelcykel er meget bestemmende for cyklens egenskaber, og det er en nem måde at tilpasse cyklen efter dit behov. Der er ingen standard for dæktype- og bredde på gravelcykler, så også her kan der være stor forskel. De fleste gravelcykler udstyres dog efterhånden med all-round dæk, uden alt for mange knopper og omkring 38mm i bredden. Sådan et dæk er et super kompromis.
Hvis dækkene for eksempel kun er 35mm brede og næsten helt glatte, vil cyklen egne sig bedst på asfalt og hårdt stampet grus, mens den vil komme til kort i skoven og på løst underlag. Hvis den derimod har 40mm eller endnu bredere dæk med flere knopper, vil den være mere off-road-egnet, men rulle dårligere på asfalt.
Et dækmønster med mange små knopper er oplagt til allround kørsel.
Du kan selvfølgelig altid selv skifte dæk, men du skal være opmærksom på cyklens maksimale dækbredde. Det kaldes også ’tire clearance’. Nogle gravelcykler kan maksimalt tage 38-40mm dæk, mens flere nyere modeller kan klare helt op til 50mm, hvis du skifter til den mindre hjulstørrelse, som du kender fra 26” mountainbikes, kaldet 650b.
Uanset hvilken dæktype- og bredde du vælger, er et tubeless setup at foretrække. Tubeless betyder, at der ikke nogen slanger i dækkene, men at lufttrykket holder dem på fælgen ligesom på en bil. For at dækkene slutter tæt, sprøjter du en ’sealant’ – en tætningsvæske – ind i dem, som også automatisk lapper små huller og punkteringer, mens du kører.
Geargruppe og gearing
Shimano og SRAM er de to mest populære mærker inden for gravelcykler. Shimano har udviklet geargruppen GRX specifikt til gravel, mens SRAM Force, Rival eller Apex også er populære valg. Alle geargrupperne kommer med forskellige muligheder for gearkonfigurationer.
Shimanos GRX-geargruppe er specifikt udviklet til gravelcykling.
Det vigtigste er, at selve gearingen, altså antallet af tænder på de forreste klinger og på kassetten bagved, matcher dine præferencer. Hvis du primært vil køre på asfalt og hurtige grusveje, er det en fordel med en mindre udveksling, så gearene ligger tættere på hinanden. Det kunne for eksempel være med en 46 eller 48-tands klinge foran og med en 11-34 kassette bagpå.
Vælger du en kassette med stor udveksling, får du flere gear-muligheder, men også større spring mellem gearene.
Hvis du derimod vil køre mere off-road og i skoven, er det en fordel med større udveksling og nogle helt små gear, så du kan komme op ad selv de stejleste bakker. Det kunne for eksempel være med en 40 eller 42-tands klinge foran, hvis du kun kører med én klinge, og med en 11-40 kassette bagpå.
Det er en fordel, at bagskifteren har en clutch eller kobling, som holder kæden bedre fast på den forreste klinge og forhindrer den i at falde af på ujævnt underlag. Derudover er det et absolut must med skivebremser, som allerhelst skal være hydrauliske.
Klinger
Et af de store spørgsmål er, om du skal have én eller to klinger på foran. På racercyklen er det helt normalt og afgjort at foretrække med to klinger, mens én klinge er mere normalt på mountainbikes. Gravelcykler fås med begge dele.
Ved kun at have én klinge foran er der mindre, der skal justeres, men springene mellem gearene bliver større.
Fordelen ved kun at have én klinge er, at det er mere simpelt, der er mindre, der skal justeres, og som kan gå galt, og at det ser meget stilrent ud. Ulempen er, at springene mellem gearene bliver større, hvilket kan være særligt irriterende, når du kører på asfalt. Du vil også opleve, at dit største gear er noget mindre, end hvad du kender fra raceren.
Fordelen ved at have to klinger er, at du kan have en større udveksling eller forskel mellem dine største og mindste gear, og springene mellem gearene bliver mindre. Ulempen er, at det er mindre simpelt, og at forskifteren i nogle tilfælde sætter en begrænsning for den maksimale dækbredde.
Støddæmpere
Støddæmpere er en forholdsvis ny udvikling inden for gravelcykling, men flere og flere modeller har enten støddæmpning i forgaflen eller i bagstaget. Det giver endnu mere komfort over ujævnt terræn og gør cyklen mere terrængående. Til gengæld koster det både på vægten og i wattene på flad og lige vej.
En dropperpost er ikke en egentlig støddæmper, men den sænker sadlen og dermed dit tyngdepunkt på stejle nedkørsler.l på stejle nedkørsler.
Nogle modeller har specialdesignede komponenter som for eksempel styr eller saddelpinde, der kan give efter, så du får lidt af den samme effekt uden ulemperne. Hvis komforten er topprioritet for dig, eller du vil køre meget off-road, er det værd at kigge efter, men ellers er det ikke nødvendigt.
Beslag og monteringsbolte
En del gravelryttere bruger cyklen til længere ture eller eventyr med overnatning – også kaldet ’bikepacking’. Hvis du drømmer om noget lignende, er det afgørende, at gravelcyklen er forberedt til alle de tasker og alt det udstyr, det kræver.
Hvis du vil have tasker og andet udstyr med på gravelturen, skal din cykel helst have mange af disse beslag.
Nogle gravelcykler er spækket med beslag og monteringsbolte, hvor du kan skrue ekstra tasker eller framebags, dunkholdere og andet udstyr fast, mens andre nærmest ingen har. På den måde kan du se, om en cykel læner sig mere over mod ræs eller eventyr.
